Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1853.djvu/99

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
95


mange Misundere, blev dømt til Døden men benaadet med Fængselsstraf paa Munkholmen ved Trondhjem. Kongen døde 1699.

(Fortsættes.)




Gjætlugutin.
(Paa Harangurmaal).

Og Himlin æ grutin[1] og Luktæ so raa.
og Liane lava taa Væta.
og Skodden ho gyrme ti Lægdæ[2] so traa.
og enddaa lyt’ æg ofta gjæta
mæ svultalæ Mat[3] og mæ skarvulæ Sko,
– dei dætta taa Fotin skam snart baae Tvo –
og litlo æ Sokkane bære.

Om Morgandin tilæ dei jaga mæg ut,
ei Otta[4] før Fuglane vakna;
æg flygu paa Sprængjen mæ Hugværk og Sut.[5]
Sæg Inkvat kom burt og vat sakna!
jau daa skje Du høira ei Preik og ein Saang,
og daa skje ho Matmor faa Skolmæ[6] paa Gaang;
æg meinær, ho flaug mæg i Synæ.

Og Dagjin so langu ti Regn og i Rusk
aleina ti Skogjin æg traskar;
og Væto ho drysu taa Bar og taa Busk,
og Røive[7] paa Kroppin ho vaskar.
Og Neburin sile so strit undaa Sky;
æg hev’ ingjei Sjurta, æg veit inkje Ly;
æg ynskje æg laag ner i Grovæ.[8]

Men Saaning te seja: da stundo æ bær.[9]
naar Skoddæ sæg littar or Liæ.
Daa pitlar æg Moltur og Tytingubær,
og mæa so skriu vel Tiæ.

  1. uklar.
  2. ligger i Dalen.
  3. Sulteføde.
  4. en Stund.
  5. Bekymring og Omsorg.
  6. Munden.
  7. Klæderne.
  8. Graven.
  9. det er stundom bedre.