Dan vort Hjærte, løs vor Tunge,
Saa vi bede, saa vi sjunge
Yndelig i Jesu Navn!“
Skjænk os, skjønt vi bo paa Sletten,
det Høje Indfødsretten,
Guds Rige Borgerskab!“
Af hans bekjendte Salme „At sige Verden ret Farvel“, maa fremhæves følgende Vers:
„Hvor tit hos dig end Trøst jeg fandt,
Naar Hjærtet skjalv, og Graaden randt,
Og Verdens Bølger bruste,
Ved Støvet hænger dog min Sjæl,
Og Slangen bider i min Hæl,
Skjønt du dens Hoved knuste.
Kom i den sidste Nattevagt
I en af mine Kjæres Dragt,
Og sæt dig ved min Side!
Og tal med mig som Ven med Ven,
Om hvor vi snart skal ses igjen
Og glemme al vor Kvide!“
Og tilsidst faar jeg tage en Salme, der i en kort Hovedsum udtrykker, hvad han er som kristelig Pinsedigter, som kirkelig Skjald.
„Fra Himlen kom den Helligaand,
Helligaand,
Og løste Jordens Tungebaand.
Halleluja, Halleluja!
Han kom som Jesu Kristi Tolk
Med Tunger ny til alle Folk.
Han kom med Ild og Kraft fra Gud
Til alle Herrens Sendebud.
Hvor frit de tale trindt paa Jord,
er Aand og Liv er Jesu Ord.
Der mærker ret Herrens Røst,
Der føler Hjærtet Aandens Trøst.
Der Sjælen ser i Spejlet klart
Sin Frelsers Glans og Himmelfart.
Der skaber og, til Herrens Pris
Guds Aandepust et Paradis.
