Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1853.djvu/320

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
316

lisk-kristelige Salmebog“, hvorom man ganske træffende har sagt, at den trods sit Navn er ingen af Delene – hværken evangelisk eller kristelig eller en Salmebog. Og anderledes kunde det heller ikke ventes, naar man vilde fabrikere[1] Salmer – frembringe en ny Salmebog uden at have nogen stor Digter. Hvor forskjellige de foregaaende Salmebøger end havde været, saa var de dog alle lige deri, at de optog og beholdt endel ældre Salmer, og idethøjeste rettede Et og Andet i dem med varsom Haand; men her tog man saagodtsom intet Hensyn til det Gamle; de faa ældre Salmer i Bogen er saaledes omstøbt, at man ikke godt kjender dem igjen uden paa Begyndelsesordene. Ogsaa yngre Salmer, f. Eks. af Brun, Frimann, Thaarup, Storm, Hjort, Zetlitz, Bunkeflod og Kampmann, maatte finde sig i mange Forandringer, der som oftest gik ud paa at gjøre dem ret „forstaaelige“ ved at udslette og omskrive de livfulde Ord.

Dog – da der vistnok er Adskillige, som ikke indser, at denne Salmebog har mange og store Brøst, baade i kristelig og poetisk Henseende, saa faar jeg endnu give nogle Fingerpeg. – Som man ved, er det baade af Paulus og Luther fremstillet som Kristendommens Kjærne, at Troen er Hovedsagen at alle vore bedste Gjærninger, endsige de sletteste, ikke er tilstrækkelige til Salighed, og, at skal vi frelses, maa det ene og alene ske af Guds Naade ved Troen paa Kristus; – hvor denne Tro isandhed er levende tilstede, der føder den nødvendig Kjærlighed og gode Gjærninger. – Men at ikke denne Kristendommens Hovedlærdom fremstilles i sin fulde Kraft og Renhed her i Bogen, det er dog ler at se. Enkelte faa Steder nævnes rigtignok Troen som Hovedsagen, og som oftest er Ordene saa svævende og ubestemte, at de kan forklares paa flere Maader; men altimellem synes Troen at betragtes blot som en løs Mening, en tom Tanke, der ikke har Kraft til at frembringe et helligt Liv og Levnet, og altsaa ikke kan retfærdiggjøre Mennesket, uden at man ved Siden af den beflitter sig paa Dyd. Derfor heder det saa tit, at man blir salig „ved at tro Jesu blide Lære og ved at følge hans Bud“ – at vi frelses „ved Tro

  1. Man udsendte nemlig rundt om i Landet Indbydelse „baade til Teologer, Medicinere, og Jurister“ om at forfatte og indlevere Salmer; og der kom flere – slig de var – end Kommissjonen kunde tage imod.