dig i Guds Behag“; men Bogen indeholder dog saa mange og gode Salmer af ham, at den vel fortjener at bære hans Navn. Hvormange tusinde Sjæle har ikke nu i over halv- andet hundrede Aar hjærtelig glædet sig ved slige Kvad som „Vær trøstig, Sion, Jesu Brud“, „Hvor stor er dog den Glæde“, „Se, hvor nu Jesus træder“, „Op Sjæl, bryd Søvnen af“, „Som den gyldne Sol frembryder“, „Min Sjæl og Aand, opmuntre dig“, „Jeg glæder mig, o Jesu, ved min Daab, „Hvor dejlig skal Guds Kirke staa“, „O kjære Sjæl, frygt aldrig mer“, samt desuden hans Passionssalmer og hans herlige Morgen- og Aftensuk! – Størstedelen af Bogen er forresten ældre Salmer og Oversættelser, og her maa vi erindre Præsten Søren Jonæsøn, som paa den Tid med stor Dygtighed oversatte og efterlignede flere tyske Salmer, f. Eks. „I Døden Jesus blunded“, „O Helligaand, kom til os ned“, „Den Idræt Gud er tækkelig“, „Gud Helligaand i Tro os lær“. Bogens Salmer er derfor saare forskjellige med Hensyn til Formen; i Kingos, Jonæsøns og andre yngre Salmer er Versemaalet og Rimet gjærne meget godt, hvorimod de fleste ældre er saare uregelmæssige. Havde hine To faat raade, vilde ogsaa de gamle Salmer blevet renset for overflødige Stavelser og altfor gammeldagse Ord. Kingo siger derom, at den poetiske Kunst i de forrige Tider „ej var kommen til den Art og Øvelse som nu“, og at „de gode salige Mænd lod deres Rim løbe paa fri Haand. Det var saa de Dages Maner, og klingede da meget vel; og det bør at være langt fra enhvær af os, at vi skulde vilde mene eller tale andet end vel om det, som har været saa gudeligt og vel ment til Guds Ære og hans Menigheds Opbyggelse. Ingen af os er heller saa fuldkommen, at han jo kan vente sig at blive overmestret af en anden; ti Gud giver ikke eet Slags Folk, meget mindre een eller faa Mænd paa een Tid og i een Alder, at kunne begribe Alting, men en Dag skal kundgjøre den anden Vidskab“. – Slige Ord har ogsaa vi godt af at mindes; ti ogsaa nu tiltrænges begge Dele: at læmpe og rette paa det Brøstfældige, uden dog at ringeagte vore Fædre, som fandt Smag og Glæde deri.
Kingos Salmedigtning er mærkværdig ved sin frejdige lutherske Trosfasthed, ved sit vide kirkelige Blik, ved sit rige Billedsprog og ved sin historiske Sans. At
