Bøger. Roman-Læsningen, som blandt de saakaldte „Dannede“ har taget en skrækkelig Overhaand, den vil jeg ingenlunde ønske den norske Bonde iflæng. En ganske anden Sag er det, at enkelte faa Romaner er vel skikket til at læses af Alle; – skulde ogsaa Nogen tvivle derom, saa kan han bare læse „Onkel Toms Hytte“, og jeg tænker nok, han da vil indrømme, at der ogsaa er gode Romaner til. Foruden den kan vel ogsaa enkelte andre Romaner, især historiske, tages med; men ellers bør dog en Almubogsamling indeholde mest af belærende og oplysende Skrifter. Fortællinger, historiske Værker, Rejsebeskrivelser, Naturskildringer, almennyttige og enkelte religiøse og poetiske Bøger, er vel de Slags, som der især bør vælges iblandt. En vis gudelig Sans hos Folket er gjærne tilstede overalt, hvor man ikke er bleven udskjæmt ved formeget af Romaner og Aviser. Denne Sans bør vistnok finde Næring ogsaa i Bogsamlingerne, men dog tror jeg, det er et Fejlgreb at ville lade disse bestaa mest af Andagtsbøger, Bibler, Postiller o. s. v. Slige Bøger bør findes i hvær Mands Hus, og Almubogsamlingen kan da fornemmelig tage Hensyn til Kristendommens historiske
den er der nok ingensteds sagt at den absolut maa læses af Enhvær, som vil blive salig.
En falsk Bog, som dog Mange har Tro til faar jeg nævne med det samme; det er „Jesu Barndoms Bog“. Munkene i Middelalderen fandt stor Fornøjelse i at digte mangfoldige Eventyr (Legender) om Vorherre, da han vandrede paa Jorden, om Sankt Peder, Jomfru Maria og andre Helgener; paa den Maade er ogsaa hin Bog kommet til. Den strider desuden mod Bibelen; ti den fortæller at Jesus gjorde Mirakler i sin Barndom, og tildels for egen Fornøjelse og Fjas; hvorimod det ny Testamente lærer os at hans første Undergjerning (i Brylluppet i Kana) skedde efter han var 30 Aar, og at han kun gjorde Mirakler for at gavne og glæde Andre.
