ved at ejes i Fællesskab let gir Anledning til idelig Tvist. At udskifte Jord og Skog, som før har været Sameje, er derfor meget klogt og meget godt, men det er noget anderledes med at eje endel Bøger sammen. Jeg mener endog, at et saadant Fællesskab kan bære særdeles gode Frugter; det kan blive et Baand mere til hjærtelig at sammenbinde Bygdens Folk med hværandre, og den, som er en Smule rimelig af sig, kan dog aldrig blive misfornøjd, om han selv f. Eks. har bidraget et Par Skilling mer end en Anden, eller en enkelt Gang har maattet vente noget længe paa en udlaant Bog.
Der udkommer aarlig Bøger i tusindvis, og sæt, at Femtedelen deraf er skikket til Læsning for Almuen, saa er dog al denne Lærdom til liden Nytte, dersom ikke Folk slaar sig sammen og opretter Almubogsamlinger; ti naar en enkelt Almuesmand kun har Raad til aarlig at kjøbe en Bog eller to eller tre, men de fleste ingen, saa blir jo næsten hele den trykte Masse af Folkebøger som en „død Skat“ liggende i Boghandlernes Hylder, indtil den opædes af Midder og Støv. Har man derimod Bogsamlinger i By og Bygd, som alle kjøber en Bog af hvært Slags, saa har ikke Bogskriverne arbejdet faafængt; deres Tanker vil da blive læst af Tusinder rundtomkring, og bære Frugt, saafremt der var nogen spirende Livskraft i dem.
Man maa ikke indvende, at en Bogsamling er for kostbar at faa istand; her gjælder det virkelig, at man kan, hvis man bare vil. Sæt, at der i Bygden er 1000 voksne Mennesker, og at hvær af dem skyder til bare 12 Skilling aarlig (1 Skilling for Maaneden), saa udgjør dette ikke mindre end 100 Spd., og derfor kan man kjøbe mange Bøger. Er 12 Skilling formeget for somme, og enkelte endog ikke kan give Noget, saa kan vel igjen Andre uden ringeste Savn afse lidt mer; men skulde der endog kun indkomme 50 Spdlr. aarlig, saa vil der endda med Tiden udrettes Meget.
