burde vi fordetmeste selv kunne frembringe; ti Norge har Fossefald nok til at drive alskens Værker, hvorimod Udlændingen gjærne maa bruge Dampkraft og altsaa kjøbe Kul. Skogbruget drives tit med Uforstand, saaat Efterkommerne endog kanske vil komme til at mangle Trælast til eget Brug. Bedre var det da at spare Øksen noget og gribe alvorligere til Plog og Harv.
Man anvender tildels forskrækkelig mange Penge paa at bygge Fængsler og Straffeanstalter og forendel er vel dette aldeles nødvendigt. Men en Ting synes dog temmelig sikker: at det var bedre at anvende en god Del af disse til Oplysningens og Næringsvejenes Opkomst; derved vilde man visselig faa langt færre Forbrydere og altsaa et meget mindre kostbart Straffevæsen. Knaphed med Penge til Skole- og Undervisningsvæsenet er sikkerlig en af de allerstørste Daarskaber i et Land; da svarer man ganske vist paa Skillingen og lader Daleren gaa. Det er langtfra min Mening, at man hertillands Intet har gjort i denne Henseende; man har tværtimod i den senere Tid udrettet Meget, men Mere, meget Mere staar dog tilbage.
Alt hvad der kan gjøres for at ophjælpe Velstanden og lette Næringsdriften, er altsaa efter min Mening af yderste Vigtighed, og iblandt disse Lettelsesmidler er ogsaa hvad man kalder Kommunikasjonsvæsenet.[1] Ogsaa derom gjælder det samme, at der er Meget baade gjort og ugjort. En Mængde Veje er i den nyere Tid baade anlagt og omlagt; Dampskibsfart har vi faat langs hele Norges Kyst og paa de vigtigste Indsjøer, og mellem Kristiania og Mjøsen arbejdes der som bekjendt paa en Jærnbane, der skal blive færdig næste Aar. Ved slige Midler kan man føre dobbelt og mangdobbelt af Varer imod før, rejse et Stykke Vej paa
- ↑ Kommunikasjon betyder Meddelelse eller Forbindelse, især udvortes; og ved Kommunikasjonsmidler forstaar man derfor Veje, Kanaler, Jærnbaner, Telegrafer o. s. v.
