arbejdende Klasser ligesom Grundejeren og Kjøbmanden og det Offentlige maa lide derunder, eller omvendt, naar en usædvanlig god Høst og stort Fiskeri eller lignende stor Lykke falder her i Landet, ogsaa Arbeideren deraf drager Fordel ved at det da bliver lettere for Fortjeneste og Lønnen stiger, – dette er saa ligetil, at ingen nærmere Forklaring derom behøves.
Derimod vil det ikke for Enhver være saa let at skjønne, hvorledes undertiden stor Næringsløshed kan opstaa hos os, saaledes som f. Ex. især i 1848, uden at nogen stor Omskiftning tildrager sig i vort eget Land, men bare paa Grund af Forandringer udenlands. Men ligesom jo sjælden Nogen kan undgaa Tab naar Naboens Væg brænder, om ogsaa Ilden slukkes inden den naar hans eget Huus, saaledes kan et Land, som staar i Handel og Samfærsel med andre Lande, heller ikke undgaa at føle de Omskiftninger, som finder Sted i disse. Og dette gjælder mere om Norge end om mange andre Lande, af den Grund at der forholdsvis (til Folkemængden o. s. v.) er faa Lande, som staar i saa stor Handelsrørelse med Udlandet som vort. Paa den ene Side kan f. Ex. ikke vort Land som saa mange andre brødføde sig selv, men maa jo aarlig, selv i de bedste Aaringer indføre flere hundrede Tusinder Tønder Korn og Mel, og naar nu f. Ex. Krig eller Uaar indtræffer i de Lande hvorfra vi kjøber disse Ting, i Danmark, Preussen, Rusland og flere Steder, saa at Priserne der stiger langt over det Sædvanlige, hvorledes skulde det da være muligt, at dette ikke ogsaa gaar ud over os? Paa den anden Side har vi derimod af andre Ting langt Mere end vi behøver, men som andre Lande har Mangel paa og derfor kjøber af os, fornemmelig Trælast, Sild, Tør og Klipfisk, Tran, Kobber, foruden Andet. Og da maa det ligeledes indsees, at naar Krig og andre Ulykker træffer disse Lande og nøder Folkene der til paa alle Maader at indskrænke sig, til at
