Halstein. Bare vi slipper Krig; ti ellers er jeg ræd, at alle Dine skjønne Udsigter blir til Vand.
Helge. Sig ikke det. Halstein; Krig er vistnok en slem Ting, men ved Guds vise Raad kan den ogsaa blive et Gode. Lidt Møie kan ikke skade; det er under saadanne Omstændigheder, et Folk lærer at bruge sine Kræfter. Jeg er ræd for, at vi for let er kommen til vor herlige Frihed og de med den følgende Goder. Lad os faa Anledning til at forsvare den med Fare for Liv og Velfærd, saa skal vi lære at paaskjønne den anderledes end vi gjør. Førend vi har prøvet, hvad vi duger til, kan vi ikke have nogen rigtig Agtelse for os selv, og endnu mindre kan andre Folk have det. Hvad vi end tror og mener, saa gaar det dog som Gud vil alligevel, og vi ved, at hans Vilje er altid god.
Halstein. Ja sandt er det, og det Bedste vi derfor kan gjøre, er, at finde os med Hengivenhed i hans Vilje. Men lev nu vel, Helge, til vi sees!
Helge. Ja, farvel, Halstein, og en lykkelig Reise!
I det Møde, ham Selskabet for Folkeoplysningens Fremme holdt her i Kristiania den 24de April, var der opstillet 2 Spørgsmaal til Besvarelse. Det første Spørgsmaal var dette: Er den Oplysning, som vor Almuskole paa dens nærværende Udviklingstrin kan meddele, svarende til Tidens Krav? Forhandlingerne styredes af Lektor Aschehoug og indlededes af ham med et Foredrag, hvis Hovedindhold var omtrent Følgende:
Han begyndte ned at vise, at Almuskolens Tilstand og
