1857. 4,629,500 2 pb. j 1863. 5.431,700 Spb. 1860. 4,935,300 - f | dette Tal (for 1663) og Kr igSudgifter ne belober til i . . 1864. 6,231,700 — Beregningen er efter Solv. For 1863 er Tallet gjen- givet efter Adressebladet. Medens Folketallet er steget med £ Gang sin egen Stor. r tljf, er Slor thingsbevilgiijnger ne foregete henved 6 Gange. Man fer hvor til det forer. Ingen Skuffelse bor vare, der- for Ordene brint ud. Den Virkemaade. som Stor thingene i Aarrakker have udfoldet og som Regjenngen er enig i, som endvidere nasten alle offentlige Organer- holde og anbefale, vil aldrig ophobe ^aalange den finder Skær ing. Bliver der Mangel paa ma ter ielle Midter til at holde ved, da griber de Styrende til al stifte StatSgjeld og andre For pligtelser. - Der ved er den sande Stilling mere skjult. Adstilligt kan da blive gjor t; men Byrder ne valtes for en stor Del over paa Efter kom- mer ne, hvor ved den nar varende Slagt for en Tid syneS at trives vel» Bliver den offentlige Mening star t i modsat Ret- ning, da maa den paapegede Bittemaade standse, men der kommer en Tid, da NodvendighedenS Magt og den offentlige Menings Stemme "kraver et Omflag, som ikke kan modstaaeS. Onfleligt vilde det vare, om dette kunde fle med Rolighed. Fod faa Aar siden var Norge nasten ueen Starsgjald. Nu, efter 50 FredSaar, har Landet omkring 8,000.000 Spf. i »idenlandst StatSgjæld. Hettil kommer maafle ligefaastor udenlandfl Gjeld i Anledning af Hypothrkbanken, hvis Bir k- uing forsaavidt er den samme som StatSgjeldenS. Naar Skatter ne uirt er almindelige Omstantighcder ved-; blive at vare sthre 0g hellere foroges, da kan ' det ikke feile, at Midler bor ttages Nnodig fra Borger nes Selvvirksomhed. De beholde ikke hvad DereS er eller hvad de turde beholde. Skatter maa til, dtt er fandt, men med Maade. Vi mene her ikkt alene de egentlige Skatter til Stat eller Herred, men enhver offentlig Afgift eller Tynge. (Sluttes i naste Rr) "Egersunds PosteN" Nt. 13. 1665 indeholder en Anbefa- lingSflr ivelse for Valborg Baland, hvor i hun roses for plet- fri Vandel og huslige Dyder, stor Godgjorenhed og Dygtig- hed til at helbrede Sygdomme. Hun fatter ikke Lyset under Skjeppen. Der imod gjoreS' der opmær ksom paa Lager nes Handle- maadie liiofc B. B., 0g tildels mod de LovlardeS Modstraben mod at ophave eft barbar isk gqtnmel Lov. Ikke een Lage paa sidste Stoiihing stemmede for Frihed for faadanne som Valborg Haland. 'De »ilde altsaa, at faadanne flulde straf- feS, uagtet man aldrig Ha, faaet noget Ondt paa hende; men Lager ne ville faa gjer ne paasige hende Ilde, det have de flere Gange k Anmeldelser vist. Star test fremtråde, dette i den Anmeldelse, som er Aatsag til den Sag, hvor i B. B. au er indvikle). Det stal senere blive temmelig fuldstændig oplyst hvordan Alt er tilgaaetl Naar gode Mr nnesitt forsolgeS, da er det en Pligt for hver, som der til foler sig staldet, fat for svare drift ; men mest VehodeS dette, naar en MennestchedenS Belgjorer inde liver 'for medelst flette Love. Thi ligesom LaugS- aanden gjor fig gjaldende hos Haandvar ker ne til at ! nagte og anmelde de, d« uberettiget arbeider ; hvS HanbelSman- den til at forhindre dem, som »lovlig vove at saige Kor n; saaledeS er det just samme Attraa, ter fttffi-r fir m hos La ger. naar de Gang efter Gang paasore V. V. Sag. Der blev denne Gang gjo-t alt muligt for ai faa pansor t hende noget Nsoidelagtigt. En Anmeldelse blev udstedt, som s,a forst til sidst er ubegr undet. Kun det, at en Syg hos V. V. er dod er sandt. Liget blev opgravet af Jorden. Legemet son- derstaaret og Erklær ing fra Lager i Christiania indhentet; ?llt forgjaveS. 'V . VS. Skjold er blankere end nogensinde. Men Lager nes da? Derom e» anden Gang. Egersundspvstcn siger om Tilfaldet: "Vi kunne ikke. bifalde hanS Angreb i Sagens Anledning paa Lager og juridiske Embedsmand. Saalange som Kvak- salver lovgivningen bestaar, er det disse Piands Pligt hver i sit EmbedSdiftr ikt at paasee Overholdetsen af denne Lovgivning, hvor uhensigtSmassig den end er; Undladelse Heras vil derhoS udsatte dem for Ansvar." Naar Lager ne ikke kan faa Forsvar paa anden Maade,. da var det bedre at tie stille. Der er ingen kongelig Em- bedsmqnd, som denne Gang har anmeldt V. V. HoS Anmel deren, Hr, Doktor Rofcher, der ikke er Embedsmand, var folgelig ingen For pligtelse tilstede til at anmelde V. V., og altsaa heller intet A-svar for ham om han havde und- ladt Anmeldelsen. Nej ikke Pligt paalaa Hr. Roscher til at anmelde, og ikke Ansvar paafulgte om han havde undladt. Bevæggr unden maa altsaa være nogen anden. L. B. Virk- somhed er bleven provet saa flar pt som muligt; men intet Galt er fundet; blot dettx: hun adlyder Guds Lov mere end Menueflebud. Jeg vil denne Gang flutte som en Dommer stal have sagt til eu Tjenestegut, der fik et svær t Hug i Knæet: "Bil Du blive god, saa gaa saa fort Du kan til Val- borg Valand." England — Englaud er et Navn, der har saadan Klang udover Verden, som aldr ig noget Ord for har haft. Gaa hvor Du vil: i Ost, i Syd, i Vest, i Nord, allestcds vil Du finde Navnet paa det Rige, hvor i Solen ikke gaar ned. Landet har haft sin Udviklingstid, sin vilde Bar ndom med de gr usomme Dr uider. Det har fjæmpr t mod Verdens storste Helte saavel i gamle som i nye Dage. Det havde i lange Tider et christeligt Præsteflab ligesaa gr usomt, som Dr uider nes Trældomsmagt. Det havde Konger, hvis Synder vare faa store, at Hovedet maatte stilles fra den »vrige De! af det kongelige Legeme. Gjennem utallige Misgreb og Lidelser og ttodS uhyre Modstande er dog Sandheden gaaen feier ig frem, og Englands Magt og Sfcrhrd
og Frihed lader sig vqu- sirlig fatte. Jo mere engelsk en Ting ofr. er, desto bedre er den gjer ne. Det er det ovttveienpe Almindelige. Og for at gjore Læser ne mer« bekjendte nwjd det engelsie Folk vil dtt i dette Blad hlive given en Fremstilling af den engelsie Histo- rie efter en yndet engelsk Histor iesiriver. Saa kor t som dtt kan gaa an« saa langt som det mindst behovet Arbeid og bed siger. Skr iften'; men Love« siger : dersom P« arheider hvad jeg har fotzW saa stal Dn jtøfMfc og> Folket fial betal« Skat til "Rettens Tjener«" for derest Fopr ttning ved at |aa bestemt Straffen for dem, her achetder. Kan Bedkommeftd«
