Side:Folkeeventyr (1852).djvu/161

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest
17.
Bjørnen og Ræven.
I.
Hvorfor Bjørnen er stubrumpet.

Bjørnen mødte engang Ræven, der kom luskende med et Fiskeknippe, han havde stjaalet. "Hvor har du faaet det fra?" spurgte Bjørnen. "Jeg har været ude og medet, Herr Bjørn!" svarede Ræven. Saa fik Bjørnen ogsaa Lyst at lære at mede, og bad Ræven sige ham, hvordan han skulde bære sig ad. "Det er en simpel Kunst for dig," svarede Ræven, "og den er snart lært: du skal bare gaae ud paa Isen, hugge dig et Hul, og stikke Halen nedi; og saa maa du holde den der brav længe. Du maa ikke bryde dig om at det svier lidt i den: det er, naar Fisken bider; for jo længer du kan holde den der, jo fleer Fisk faaer du. Og ret som det er, skal du tværrykke op!" Ja, Bjørnen gjorde som Ræven havde sagt, og holdt Halen længe, længe nedi Hullet, til den var vel frossen fast; saa tværrykkede han den - tværs af, og nu gaaer han der, den Dag i Dag er, stubrumpet.

II.
Ræven snyder Bjørnen for Julekosten.

Bjørnen og Ræven havde engang kjøbt sig et Smørkvarter tilsammen; det skulde de have til Juul og de gjemte det der-