Side:Folkeeventyr (1852).djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


det tænkte han altid han skulde staae sig i. Da de satte sig tilbords, tog Gutten uformærket Skindskræppen og knyttede foran sig, og saa øste han Meer i Skræppen, end han aad op. Da Skræppen var fuld, tog han sin Tollekniv op, og rispede en Flige i Skræppen. Troldet saa paa ham, men sagde ikke Noget. Da de havde ædt en god Stund til, lagde Troldet Skeen bort; "nei nu aarker jeg ikke meer!" sagde han. "Du skal æde!" svarede Gutten - "jeg er knap halvmæt endnu, jeg. Gjør du, som jeg gjorde, og skjær et Hul paa Maven, saa æder du saameget, du vil." "Men det gjør vel gruelig ondt?" spurgte Troldet. "Aa, ikke Noget som er at tale om," svarede Gutten. Saa gjorde Troldet som Gutten sagde, og saa satte han Livet til; men Gutten tog alt det Sølv og Guld som fandtes i Bjerget og gik hjem med. Med det kunde han saktens faae betalt Noget paa Gjelden.


7.
Om Gutten,
som gik til Nordenvinden, og krævede
Melet igjen.


Der var engang en gammel Kone, som havde en Søn, og da hun var meget ussel og skrøbelig, saa skulde Gutten, Søn hendes, gaae paa Staburet for hende efter Meel til Middagsmaden.