Redaktionssekretæren i »Fredriksstad Blad« sat i skjorteærmene og klippet. Hans saks fløi ransakende omkring i den bladhaug, som væltet sig paa hans bord i haabløs forvirring. Det var en brændende het sommerdag i juni 1921, og der hændte ingenting i den gode by ved Glommen.
Den flittige journalist kastet tilslut saksen fra sig. Der laa en haug med daarlige utklip foran ham. Hele den norske presses tyndtflytende sommerstof fandtes i denne bunke. Det var drukninger, det var turistbesøk, det var i høiden et eller andet litet fredsommeligt drap.
Da gapte redaktionssekretæren og strakte med et træt og dovent smil sin haand ut efter limkrukken. For en kjedsommelig verden man levde i! Det var graat i graat altsammen. Al livets usseldom laa som en dyne over Norges land. De smaa mænd regjerte med smaa midler.
Den syndikalistiske socialisme sat ved roret og kjæmpet som løver for at holde sig der. Alle var misfornøiet. For hvad kunde de brave mænd gjøre? Deres egne ideer laa stadig paa lur efter dem og truet med at opæte dem. De levde saa at si paa sine væl-
