Admiral Besukhov var av de mænd, som tilfulde forstaar betydningen og værdien av at faa anbragt det første slag. Han hadde været med hin skjæbnesvangre dag ved Chemulpo, da Japanerne borede »Varjag« isænk midt paa havnen. Det var saavidt, at han dengang undgik døden.
Livet hadde ikke lært den svære og brutale tartar stort. Men den blodige kamp derinde i Koreas skjærgaard hadde indgit ham en eneste lærdom, som var blit hans livs program. Den at slaa til, før at motstanderen var blit vaaken.
For første gang i sit begivenhetsrike liv skulde admiral Besukhov realisere den opdagelse, han hadde gjort, da han svømmet omkring mellem lik og vrakstumper paa Chemulpos havn. Her kunde han handle som han ville. Europa var i krigens tegn. Alle traktater og voldgiftsdomstole var ophævet. Ingen hensyn var at ta. Næverettens gyldne tid var inde: Slaa til! Slaa til!
Og han slog til.
Det blev et av verdenshistoriens motbydeligste skuespil.
Da »Krim« var ca. 4 kvartmil fra land, svinget den store eskadre indover i en vifteformet bue og spydde ut sine vældige kanoners masser mot Odderøens befæstninger og den forsvarsløse by. Ilden paa denne avstand var imidlertid noksaa virkningsløs. De fleste projektiler gik over maal.
Fæstningen besvarte kanonaden paa en mere vellykket maate. De norske artillerister forstod sine ting,
