Fjeld reiste sig. Ømt og varsomt tok han dvergen i sine armer og bar ham forsigtig ned ti l»Flyvefisken«. Bergljot gik i spidsen. Hun sjanglet hit og dit efter russerens kvælertak, men hendes vilje holdt hende oppe. Hun aapnet den brede faldlem og satte elektriciteten paa. Det var som om den lange slanke fisk pludselig blev levende. Det spillet i dens underlige matgrønne panser, og de hvite øine sendte sin tungsindige glans ind mellem dokkens granitblokker.
Da traadte Redpath frem til den syke.
—De maa endnu leve længe iblandt os, Ilmari Erko, sa han med en stemme, som skalv av bevægelse. Vi har ikke raad til at miste Dem. Der er idag sluttet vaabenstilstand mellem de krigførende magter. Den franske hær, som var rykket ind i Belgien, har trukket sig tilbake over grænsen, den tyske hær staar stille ved Jeumont og østerrikerne, hvis flyvende kolonner forlængst hadde overskredet grænselinjerne ved Krakau, har evakuert sine stillinger. Japanernes flaate ligger uvirksom ved Sandwichøerne paa sin færd mot San Francisko og Panamakanalen og det russiske kavaleri, der var trængt ind i Afghanistan ved Merutschak, er rykket tilbake. Den engelske flaate, som har slaat den nordamerikanske i Kanalen og hævdet sig overfor Tysklands dreadnoughter ved Kristianssand har strøket krigsflaget . . . der løsnes idag ikke et kanonskud over hele den civiliserte verden . . . Og vet De, Ilmari Erko, hvad grunden er til dette? Jo, det er »Flyvefisken«. Den har slaat de krigførende magter med rædsel. De beskrivelser av den russiske flaates paniske flugt for det nye sjøkrigsvaaben har direkte eller indirekte sat følelser i bevægelse, som har faat
