—Der kommer tre mænd gaaende paa den anden side. De er lurvet klædte op ser sig ofte om. De stanser, de skraar over . . . Det ser ut, som om de agter sig ind i huset her . . . Nu kan jeg ikke opdage dem mere . . .
—Men kan De ikke se et eller andet navneskilt, en høkerforretning, en . . .
—Jo, hvisket den unge pike efter en kort pause. Der staar en papplate i vinduet over gaten. Det er noksaa utydelig. Jeg tror, skiltet er sat sammen av bokstaver, som er klippet ut av en avis. Der staar:
Fjeld styrtet hen til telefonen.
—Den oplysning er god, sa han. En vaskekone med et saa utpræget navn kan ikke ha undgaat politiets adressekalender.
—Alice Kanopka, skrek Fjeld i telefonen.
Da bankedes der pludselig paa døren, tungt og haardt. En nøkle blev sat i laasen, i næste øieblik gik døren op . . . Der stod tre lurvede mænd i halvmørket. En svak gaslampes skin kastet et bedrøvelig skin over tre ansigter, som saa forunderlig bleke og ildevarslende ut.
—Er her nogen? spurte en stemme med en haard og metallisk klang og en underlig brytning.
Og Fjeld hørte bak hans ryg knækket av to revolverhaner.
