Der stod en liten broncestatue paa et bord. Den forestillet Roland, da han i Roncevalles blaaste i sit horn. Den unge pike famlet omkring statuen, grep den og rykket til. Statuen delte sig paa midten, og et hørerør blev synlig. Det var en meget fiffig indretning. Apparatet var saaledes avpasset, at Rolands horn fungerte som talerør.
Bergljot sank langsomt sammen paa den lille chaiselongue i hjørnet. De sidste timers sjælelige og legemlige anspændelse hadde oversteget hendes kræfter. Hun slap telefonrøret . . . og Fjeld grep det med skjælvende hænder. Liv og død avhang nu av, om den automatiske telefon funktionerte. Han lyttet anspændt . . . Jo, der kom svaret . . .
Fjeld pustet tungt.
—Kan jeg faa Scotland Yard, politichefen,—hurtig.
Der gik et halvt minut.
—Er det John Redpath? Jeg vet ikke, om De husker dr. Jonas Fjeld . . . Naa, det glæder mig. Undskyld, at jeg springer over formaliteterne. Jeg er i en slem knipe . . . De vet kanske, at jeg er kommen hit med »Flyvefisken«. Den ligger ved Gravesend under bevogtning av havnepolitiet . . . Vil De be folkene passe godt paa. Der findes en mand, som er reist ut for et kvarter siden. Han vil ødelægge den . . . Hvem det er? . . . Hans navn er Asev . . . Naa, De kjender ham . . . Ja, det er en farlig fyr. Han overlistet mig idag. Det er en forfærdelig historie, som tar for lang tid at fortælle. Jeg og en ung dame blev kloroformert og pakket ind i to varekasser. Vi blev ført til Anna Speranskis bolig . . . Ja netop . . . Nei, jeg
