—Det vet jeg.
—. . . og rasert Odderøens og Gleoddens befæstninger, nedskut besætningen . . . .
—Det vet jeg ogsaa!
——og derefter tat flugten, fortsatte den lille mand uten at la sig anfegte av avbrytelserne.
Prins Heinrich blev forbauset staaende foran ham.
—Hvad sier du? sa han haardt og stirret manden like ind i ansigtet som om han ville undersøke hans mentale tilstand. Jeg synes du sa, at fæstningen var ødelagt, mandskapet dræpt og . . .
—Det er i sin orden, sa manden fra motorbaaten med et svakt anstrøk av utaalmodighet i sin stemme. Men da admiral Besukhov vilde rykke ind med sin flaate og ta fæstningen og havnen i sin besiddelse, blev han angrepet av en ny undervandsbaat, som ogsaa kan flyve . . . . . et vidunder av moderne teknik, Deres Høihet . . . . . .
—Hvad saa? spurte Prins Heinrich spændt og en let rødme farvet hans kinder.
Manden saa sig om og nød den spænding, som stod skrevet i ansigterne omkring ham.
—Jo, sa han langsomt, den sprang op av sjøen som en flyvefisk, den boltret sig like godt i luften, paa vandet og under vandet. Den arbeidet saa hurtigt, at ingen kunde faa sikte paa den. I løpet av ti minutter hadde den splintret Besukhovs admiralskib »Krim« som om det hadde været av glas. Den skrækkelige ødelæggelsesmaskine benyttet et ukjendt sprængstof som uten røk eller knald sendte to av Ruslands dreadnoughter tilbunds. Det var forfærdelig. Over 3000 mand mastes av den voldsomme eksplosion og druknet . . . .
