For det Emne, som jeg her efter Opfordring har søgt at behandle, har jeg længe varmt interesseret mig, og det foreliggende Arbeide har været mig en kjær Syssel. Det har imidlertid været forbundet med visse Vanskeligheder. For det første er det ikke ganske let ut finde den rette Grændse mellem en hel Kirkeprovinds’s og dens Erkebiskopers og disses Diøceses Historie. Og for det andet skulde mit Arbeide være en Deel af et af forskjellige Forfatteres Bidrag bestaaende Festskrift. Jeg fik altsaa ikke frie Hænder med Hensyn til Omfanget, men var indskrænket til et paa Forhaand omtrentlig bestemt Arketal. En Følge heraf er det bl. A. blevet, at den sidste norske Erkebiskops høist interessante Historie, til hvilken Kilderne flyde rigeligst, og hvor Fremstillingen altsaa kunde være bleven fyldigst eg livligst, alene har kunnet gives i et forholdsvis kortfattet Uddrag. Jeg nærer imidlertid det Haab i en nær Fremtid at kunne skrive Olaf Engelbrektssøns Historie i størst mulig Fuldstændighed, enten som Monographi eller paa anden Maade.
St. Olafs Helgendyrkelse har kun fundet en kortere Omtale, da jeg her kan henvise til den udførlige Behandling den har fundet i mit Skrift „Norges Helgener“.
Som bekjendt er Undersøgelsen af det pavelige Archiv, hvorfra Munch medbragte en rig, men ufuldstændig Høst, netop i den sidste Tid bleven gjenop-
