qvalificeret Maade være Pavens Disposition hjemfaldet. Og vi kjende til Overflod, med hvilken Begjærlighed de romerske „Curtisaner“ kastede sig over Bispedømmer og Præbender for at kunne hæve deres Indtægter eller maaske sælge dem til Landenes indfødte Prælater. Saaledes blev, for at holde os til nordiske Exempler, i Slutningen af femtende Aarhundrede Linköpings Bispestol „commenderet“ til en Cardinal og Lunds Erkestift af Leo X paa samme Maade en Cardinal overdraget. Men Sammenhængen i nærværende Tilfælde kan ikke nærmere oplyses. Det sikre er kun, at Obligationsbogen i Rom beretter, at „14 Juni 1475 har Pave Sixtus IV efter Forestilling af Cardinalen af Mantua ved Provision udnævnt Hr. Gaute til Nidaros Kirke, ledig ved den sidste Biskops Død udenfor Curien“. I den følgende Maaned sees han at være indviet Erkebiskop[1], og han har altsaa vistnok da været i Rom.
Ved Hjemkomsten 1475 modtog den nye Erkebiskop „Thrøndelagen“ som Len af Kong Christiern. Han optog strax en Jordebog (der hidtil savnedes) over „alt det Kongen der tilhørende Gods, det han grandelig bespurgte.“ Man seer, at denne hans Forlening har omfattet: „Inderøens Fylke, Væran, Beitstaden, Værdals Fylke, Skaun Fylke, Frosta Præstegjeld, Lexvik, Aasen, Strinden, Orkedals Fylke, Børsen, Skaunen, Medaldalen, Rennebo, Opdal.“[2] Throndhjems By nævnes ikke, men denne havde vistnok længe været under Erkebiskoppernes Styrelse. I December 1475 finde vi ham hjemme i sit Sæde.[3]
Det Meste, man forøvrigt kjender om Gaute, angaar hans politiske Virksomhed som første Medlem af Norges Rigsraad. Hovedtrækkene af denne skulle nedenfor fremstilles, idet vi forbigaa mange af de Domme, o. s. v., hvori han har deltaget.
I 1478 besøgte Christiern I for sidste Gang sit norske Rige. Der holdtes i Juli et større Raadsmøde i Oslo, hvor Gaute var tilstede til-
- ↑ Storms romerske Afskrifter. I Gherens Krønike hedder det: „It (Erkestiftet) wart vorleen eneme Card. Dursuluest wart to Biscop to Bergen confirmert Magister Jo. Teste un Magister Gauto Ertzbiscop to Drunthem“. I Norske Saml. 8vo I. findes en Efterretning om, at Gaute i sin Farbroders Tid skulde have været „designeret“ Erkebiskop. Jeg har ikke havt Leilighed til at se det i „N. Saml.“ citerede Haandskrift, men tror ikke paa, at Beretningen er paalidelig.
- ↑ En Optegnelse i den Münchenske Samling i Rigsarchivet.
- ↑ Dipl. Norv. X. No. 249.
