I Januar 1404 anmeldes i Rom den nidarosiske Kannik Eschillus
(Askell) som enstemmig ud valgt Erkebiskop. P:1ven, den ynkelige
Bonifacius IX, svarede naturligvis, et han i Vinaldes levende Live
havde forbeholdt sig selv Provision, og Valget blev altsaa kasseret,
dog saa, at den Valgte blev udnævnt, „for at ikke Kirken altfor længe
skulde undvære sin Hyrdes Trøst“.[1] Personlig synes ikke Asken at
have været tilstede i Rom, thi en der bosat Kjøbmand, Nicolaus de
Cottis, udstedte Obligationen paa hans Vegne til det pavelige Kammer
16 Jan. 1404. Af et senere Pavebrev (Innocents VIII, 27 Mai 1406)
erfares ogsaa, at den nye Erkebisp med pavelig Tilladelse er bleven
indviet paa et andet Sted, uvist hvor.[2]
Askell, der ifølge Annalerne sang sin første Messe i Nidaros 30 Nov. 1404, var i det følgende Aar tilstede i Bergen med næsten alle sine Suffraganbiskopper ved en stor Forsamling af fornemme Mænd og Kvinder. Noget Concilium har dog neppe fundet Sted, thi den Art Forsamlinger vare i denne Kirkens Forfaldsperiode gaaede af Brug. Foranledningen til Mødet var vistnok snarere den, at man i hint Aar ventede, at den engelske Kongedatter Philippa, Erik af Pommerns
Brud, paa den Tid skulde komme til Bergen, hvor hun skulde modtages