Vinteren 1348–1349 tilbragte Arne i det Søndenfjeldske. Den
24 Novbr. 1348 finde vi ham i Trygstad i Borgesyssel, hvor han udstedte
et Afladsbrev for Bodfærdige, der besøgte Løkens Kirke i Høland,
og den 3 Juni 1349 udstedte han fra Lunner paa Hadeland et
lignende Brev til Fordel for Feiring Kirke ved Mjøsen.[1] I Mellemtiden
udstedte Kong Magnus i Oslo (27 Febr. 1349) et Stadfæstelsesbrev
af Nidaros Kirkes, dens Præster og Tjeneres Privilegier.[2] Man
har formodet, at denne Arnes Reise er skeet i Pavens Interesse for at
inddrive dennes Indtægter,[3] og man ser, at Kongen har protesteret
mod, at hans Capelgeistlighed paalagdes de Afgifter, som den øvrige
Geistlighed efter Pavens Bud skulde udrede. Der skal den 23 Juli
s. A. have være holdt et Parlament eller Rigsmøde i Norge[4] og der
har vist ogsaa Arne været tilstede.
Udpaa Høsten finde vi ham igjen i Nidaros, hvor han 23 Sept. 1349 udstedte sit Testamente,[5] det eneste, som endnu findes fra en norsk Erkebiskop. Han angiver heri, at han da var frisk baade paa Legem og Sjel, men det er vistnok utvivlsomt, at hvad der drev ham til just nu at lade Testamentet opsætte, har været den store Mandedød, som netop paa denne Tid havde begyndt sine Herjinger i Norge. Han skjænker i Testamentet sin Domkirke Gaarden By paa Næsset (Bynæsset) med Besætning, dertil alle sine Bøger og en betydelig Sum Penge, samt endelig hvad han udenfor de til andre borttestamenterede Midler maatte eie. Udtrykkelig omtales Kirkens Bygning (uppgerð) og han siger: „Vi have dog nydt meget mere godt af Kirken, og dette er meget mere vor Skyldighed, end vor Gave“. Til Chorsbrødrenes Commune giver han nogle Markebol i Klepstad, (ligeledes paa Næsset) og betænker Hospitalet i Valle, Michaelskirken, Klemenskirken, (alle med Jordegods), endvidere Bakke, Holms og Tautra Klostre samt Elgesæters Kloster (ikke Reins) med Gaver i Sølv og Penge, paa samme Maade Olafskirken, Allehelgenskirken, Gregorskirken, Prædikebrødrene (ikke Minoriterne) og forskjellige Præster, Tjenere o. s. v. samt nogle