under Erkestolens Ledighed strengt haandhævedes mod alle Udenforstaaendes Indgreb, og herved har han ganske vist stræbt at paavirke sine Vælgere til sin Fordeel. Meget maatte ogsaa synes at tale for ham, ikke mindst hans Doctorgrad in utroque jure, altsaa baade canonisk og romersk Ret, Videnskaber, som jo skattedes over alle andre. Saa fandt da Valget Sted og det paa en høist mærkelig og hos os vistnok meget sjelden anvendt Maade. Den sædvanlige Valgmaade var nemlig det saakaldte scrutinium, hvorved samtlige Medlemmer af Capitlet som ligeberettigede skriftlig afgav sin Stemme i Valgmødet.[1] Men man kunde ogsaa vælge per compromissum, det vil sige udkaare af sin Midte en eller flere Valgmænd (compromissarii), i hvis Haand da Valget lagdes. Endelig gaves der en tredie Maade, den saakaldte accessus, naar ingen skriftlig stemmegivning fandt Sted, men en Art Acclamation efter „guddommelig Indskydelse“ afgjorde Valget.[2] Den anden Fremgangsmaade blev her foretrukken og til Compromissarier udkaaredes Chorsbrødrene Paal Paalssøn, Sven Erikssøn og Haakon Eysteinssøn. Dog skulde disse ogsaa lade de øvrige votere, men først stemme selv, derpaa undersøge de øvriges skriftlige Vota og saa bestemme, „hvo der var valgt af den større og forstandigere Deel“ af Chorsbrødrene, med andre Ord de øvrige af disse fik en Art betinget, raadgivende Stemme. Da det kom til stykket viiste det sig dog, at samtlige Stemmer vare faldne paa Paal. Om han selv har deltaget i Acten, sees ikke, men han betegnes i Brevet derom ikke som Cantsler, men kun som canonicus ipsius ecclesiæ (ɔ: Chorsbroder i Nidaros, hvad han jo ogsaa blandt andet var) og som Professor (ɔ: Doctor) juris utriusque. Hvad der imidlertid her er mærkeligt er, at man seer, at han trods de mange geistlige Embeder, han havde vidst at samle paa sin Haand, dog endnu (ligesom i sin Tid Eilif) ikke havde modtaget den præste- lige Vielse, men kun var in diaconatus ordine constitutus.[3] Han havde altsaa endnu aldrig udført en eneste egentlig præstelig Handling, men ganske levet for sine næsten helt verdslige Forretninger.
- ↑ Saaledes skede det i Stavanger 1445. Dipl. Norv. IV. No. 897.
- ↑ En ypperlig Beskrivelse af et Bispevalg (i Bergen 1474) læses i Dipl. Norv. V. No. 884. Ved scrutinium fungerede tre Kanniker som Modtagere og Optællere, see f. Ex. ved Eilifs Valg Dipl. Norv. VI. No. 74.
- ↑ Det samme var ogsaa Tilfældet med Arne Aslakssøn, der var valgt til Biskop i Stavanger, men døde ved Curien. D. N. VI. No. 202.
