Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/154

Han havde været skolemester i Oslo,^[1] og ved Siden heraf vistnok Chorsbroder. Siden 1248 var han Biskop i Oslo og havde som saadan, hvad vi allerede have omtalt, hentet Dronning Ingeborg fra Danmark og siden den Tid ogsaa været i Yndest hos hende.

Haakon var jo allerede før Biskop og tiltrængte altsaa ikke Ordination, men alene at iføres Pallium. Ligesom i sin Tid Jon Birgerssøn og senere et Par andre Erkebiskopper, der befandt sig i et lignende Tilfælde, fritoges han derfor for personlig at indfinde sig i Rom, hvorhen en Chorsbroder Jon havde overbragt hans Ansøgning herom. Paven tillod nemlig 1266, at Biskopperne Peter af Bergen og Thorgils af Stavanger skulde beklæde Haakon med Palliet og modtage hans Ed.^[2] Jon kom tilbage med Palliet til Norge den 5 Januar 1267 og Skjerthorsdag. 14 April s. A. foregik den høitidelige Indvielse i Nidaros. Den beskrives i de islandske Annaler. Foruden de to nævnte Biskopper, der iførte Haakon Palliet, assisterede ogsaa en grønlandsk og en færøisk Biskop ved Acten, hvorpaa den nye Erkebiskop selv indviede to islandske Biskopper.

Haakon overlevede sin Indvielse kun faa Maaneder. Han døde allerede 18 August samme Aar. To Dage iforveien havde han – vistnok med Døden for Øinene – yderligere forøget Sørles Gaver, idet han til Communet skjænkede St. Andreas Kirke til denne Stiftelse.^[3] Han havde ogsaa i Oslo været gavmild mod sine Chorsbrødre og gjør i det Hele Indtrykket af en afholdt Mand.

Maaskee har han i sin Ungdom været gift. I ethvert Fald efterlod han en Søn, Baronen Thore Haakonssøn eller Biskopssøn, der blev en af sin Tids fremragende Mænd. Da han blev Cantsler og berømmes for sin Indsigt i den kirkelige (canoniske) Ret,^[4] har han aabenbart faaet en lærd Opdragelse, men indtraadte ikke i Kirkens Tjeneste, men blev en af Landets verdslige Høvdinger. Han døde 1317 og har rimeligvis havt sit Hjem paa Leikvangr (Lekum) i Eidsberg i Borgesyssel.^[5]

1. Fornm. Sög. X. 33. Allerede 1224 nævnes i Oslo en Jon Skolemester, (D. N. I. Nr. 7), der uden Tvivl er den første norske Rector, hvis Navn Historien har bevaret.
2. Dipl. Norv. VIII. No. 10. Af Pavebrevets Overskrift sees, at Paven selv betragtede Erkestolens Besættelse med Haakon som en Provision.
3. Sammesteds I. No. 50.
4. Biskupa Sögur I. 692.
5. Se om ham især Norsk hist. Tidsskr. 2 R IV. 180.