Peters Eftermand blev Thore, til Adskillelse fra den tidligere Erkebiskop
af samme Navn, kuldet den thrøndske. Om hans Herkomst vides
Intet. Han havde rimeligvis været Chorsbroder og er vel en af de to
Thorer (Sira Thore og Thore Kraak), der bevidnede Skules Gaver til
Chorsbrødrene 1225.[1] Annalerne og Haakons Saga berette, at han
indviedes 1227 og om Vaaren 1228 kom tilbage over Oslo, hvor han
traf Kongen og Jarlen. Kongen sendte Mænd imod ham til Hovedøen
og gav ham Herberge i Kongsgaarden.
Der vides forøvrigt ikke meget om denne Mand, hvis Virksomhed ogsaa, som Formandens, blev ganske kortvarig. I 1229 havde hun samlet alle Norges Biskopper til et Provincialconcilium i Bergen. Mødet er mærkeligt derved, at den 1188 døde Erkebiskop Eystein blev erklæret for en Helgen. Fra nu uf er han rimeligvis bleven dyrket som saadan i Throndhjem. Men denne Sag, der flere Gange optages, da man stræber efter at faa Eystein formelig canoniseret af Paven, har politisk Interesse. Tvistemaalene mellem Kongemagten og Prælaterne fra Sverres Dage havde længe hvilet og hvile fremdeles, men de vare ingenlunde glemte fra nogen af Siderne, og Hierarchiet var sikkert altid rede til, naar Leilighed gaves, at fornye Eysteins og Eriks Paastande. Det er neppe tvivlsomt, at det var en Demonstration fra Kirkens Side at gjøre Eystein til Helgen og derved ligesom at give
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 8.