Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/131

bundne med anselige Udgifter i Rom. At dette imidlertid lige fra Begyndelsen af har været Tilfældet, er dog vistnok ganske utvivlsomt. En Gave til Ordinator var ældgammel kirkelig Skik, og Gaven var forlængst bleven til Pligt. For at hente et Exempel fra et andet nordisk Land, anføres det udtrykkeligt som en enestaaende Undtagelse, at Absalon, da han blev Eskils Eftermand i Lund, blev fri for at betale^[1], og det uagtet de danske Erkebisper endnu ikke, saaledes som de norske, vare forpligtede til personlig at søge Pallium i Rom.^[2] Ved Lateranconciliet 1215 havde en nyvalgt Erkebisp af York maattet betale sin Bekræftelse med 10,000 £ og da han ikke kunde gjøre Udvei til Pengene paa anden Maade, været nødt til at laane dem – hos pavelige Aagerkarle!^[3] Men det er vistnok i høi Grad sandsynligt, at en Provision var endnu kostbarere end en simpel Confirmation, og at Peter derfor har maattet angribe „St. Olafs Penge“ haardere, end Forgjængerne.

Imidlertid varede det ikke længe, inden Kongen kom til at føle sig misfornøiet med Peter, medens Skule og hans Venner fik al Grund til at finde sig tilfredse med den Mand, hvem de i Begyndelsen havde udskjældt for en Bedrager. Peter og Skule bleve de bedste Venner, ja de begunstigede endog i Forening den bortrømte Sigurd Ribbung^[4] og vilde have Kongen til at modtage dennes Forligstilbud. Haakon lod dem mærke sin Vrede i et skarpt Brev (1226), medens Erkebispens Frænde, Erling Ljodhorn, der siden efter Skules Fald blev Munk i Tautra, gjorde den cyniske Bemærkning, at det ikke var at undres paa, „at Erkebispen svigtede noget i sin Troskab, thi det følger os alle, som er komne af Standale-Ætten, at vi ikke er ganske at lide paa.“ Senere ud paa Aaret udeblev Erkebispen fra et med Kongen aftalt Møde i Bergen, da han havde Nys om, at denne var kommen i Besiddelse af Breve, compromitterende for ham og Jarlen. Men hans Tid nærmede sig allerede stærkt sin Ende. Allerede 9de October 1226

1. Knytlinga Saga cap. 126 i Fornm. Sögur XI. 394: Kom hánum þat fyrir utan fé, en öngum fyrr.
2. Thrugot, der blev Erkebisp i Lund 1276, skal have været den første, der i den Anledning personlig maatte søge til Rom.
3. Matth. Paris: chron. maj. ed. Luard. II. 635.
4. Denne og hans Venner havde 1224, som bekjendt, flygtet fra Nidaros i – laante Chorkaaber.