En Client af Eystein var den „Theodricus monachus“ (udentvivl
en Thrønder), der har skrevet den bekjendte lille latinske Norgeshistorie.
Denne er dediceret vor Erkebiskop. Paa et andet Sted har jeg
søgt at godtgjøre Sandsynligheden af, at „Theodricus“, der i sin Dedication
ikke betegner sig som Munk, og i alle Fald neppe heller var
det paa den Tid, han skrev sin Historie, er den samme Mand, der siden
forekommer som Biskop af Hamar under Navnet Thore[1]. Ogsaa
denne Biskop var uddannet i St. Victor i Paris.
At den Erkebiskop, om hvem her er talt, er en af den norske Middelalders mest fremragende Personligheder, har altid været erkjendt. Han var af fornem Æt, har været baade en oprigtig from og en for sin Tid hint dannet Mand, og har forstaaet at gjøre sig gjældende som Faa baade ude og hjemme. Throndhjems Domkirke er hans Monument den Dag idag. Engang saa det ud, som om Norges politiske Forfatning ved hans energiske Benyttelse af Omstændighederne skulde have faaet en ny Skikkelse, men uventet støder han snart paa en overlegen Modstander. Ligeoverfor denne har han givet tabt, og i seig Udholdenhed maaler han sig neppe med sin Eftermand. Men ikke destomindre blev det dog Eysteins Navn, som hans Eftermænd stedse fremfor nogen andens holdt høit og i Ære. Hans Minde ansporede dem bestandig til Efterligning, og som vi vil see, blev det en Hovedbestræbelse for dem at skaffe ham en Plads mellem Kirkens Helgener.
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift 3 R. III.
