Denne siden er korrekturlest
Ved denne kraft steg Pollux og Herkules
ad steilen vei til stjernernes lyse borg, —
der vor Augustus og skal hvile,
drikkende nektar med purpurlæber.
I pagt med den, o Bakkus! du styred frem
dit tiger-spand, som steiled i uvant åg;
vred den Kvirinus fordum flygted
bort ifra Orkus på Mars’s ganger,
da røstet var af Juno i guders råd
med samstemt bifald: Ilion, Ilion!
dig har hin uheldsvangre dommers
letfærd og fremmede kvinde styrtet
i grus; men du, dit folk og din træske drot
var alt forlængst — da løftet om løn os sveg
Laomedon — i guderådet
prisgivne mig og vor kyske Pallas.
I glans ei mer hin frække forfører står
for Sparta-kvinden ; mensvorne Priams hus
ei mer formår ved Hektors vadde
knuse akivernes kjække skarer,
