Denne siden er korrekturlest
Gjemt i gjerrig jord får ei sølvet skinne:
derfor vægtigst barre for dig, min Krispus,
har ei værd, kan ei ved et gavnligt virke
glans du den give.
Gjennem slegt-led vil Prokuleius mindes
for det fadersind, han mod brødre viste;
ja, på aldrig svigtende vinger høit ham
Fama skal føre!
Kan for grådig attrå vort sind vi styre,
mer vi lov er værd, end om fjerne Gades
vi til Libyen bandt, og os begge Pøner
tjente som trælle.
