Strøg, ligesaa ofte nødes til at gjøre Afkald paa som paa ordentlig Næring. Enhver, som er fortrolig med Reiselivet i vore Kvstdistricter og Fjeldegne, (ja undertiden er det ikke stort bedre i Skovtracterne og paa endel af Sletlandsbygderne), kjender fuldtvel de Stillinger og Tilstande man ofte kommer i, naar det gjelder den søde Hvile efter Dagens Møie. Saalænge Ungdomsblodet strømmer friskt gjennem de kraftige Lemmer, kan det kanske gaa at sove den sundeste Søvn Nat efter Nat paa et Bord, en Bænk, en Dør eller i Baaden med Skræppen under Hovedet og Reiseplagget til Overklæde, men naar de Dage nærme sig, om hvilke det hedder, de behage mig ikke, da tør det vel hænde, at der efter slige Nætter, selv om man har det bedste Hjerte til at sove under de uheldigste Betingelser, indfinder sig en Stivhed og Lemsterhed, der gjør den kommende Dags Anstrængelser surere og tungere end den svundnes.
Alle de Skidenfærdighedens og Urenlighedens Ulæmper man er udsat for i vort Land ere saa ofte blevne drøftede, sidst, omhyggeligst og med den største Forkjærlighed af Professionstouristen, Yankeen, Bayard Taylor, at vi ikke behøve at dvæle ved dem. Der kræves følgelig heller ikke nogen lang Bevisførelse for hvilket uskaterligt Gode det paa Reiser i vort Land vil være, med Hensyn til Leie og Søvn at kunne gjøre sig saagodtsom fuldkommen uafhængig af de allerfleste af de heri hinderlige Omstændigheder.
Dette Gode tilbyder Krimfeldtsengen. Den veier
