Aar opkræves af samtlige Landets Indvaanere, anvendes til ufrugtbare Foretagender, saasom at anlægge unyttige Fæstninger, opføre intetsigende Monumenter, underholde i en dyb Fred en kostbarere Armee end den, som seirede ved Austerlitz — da bliver Beskatningen en trykkende Byrde, som udtømmer Landets Hjælpekilder, idet den modtager uden at gjengive, — men dersom det Modsatte er Tilfælde, at disse Summer anvendes til at frembringe nye Elementer for Virksomhed, at fordele Rigdommene mere ligelige, at tilintetgjøre Elendigheden ved at opdrive og organisere Arbeidet, og endelig at raade Bod paa de Onder, som vores Civilisation medfører i denne Retning, — da vil vistnok Statens Indtægter for Borgerne, — som en Minister en Dag yttrede fra Tribunen — erholde det bedste Udbytte. — Tet er da i Budgettet, Statsindtægterne, som man maa finde det første Støttepunkt for ethvert System, som har til Hensigt: Understøttelse for den arbeidende Klasse.
At søge den andensteds er en Indbildning.
Sparebankerne ere udentvivl nyttige for den mere velhavende Deel af Arbeiderne; de yde Midler til at gjøre en fordeelagtig Brug af den tilveiebragte tarvelige Overskud; men for den talrigste Deel, som Intet har tilovers, og som Følge deraf Intet at undvære, er dette System fuldkommen utilstrækkeligt. At ville tænke paa at lindre Mangelen hos de Mennesker, som ikke har, hvad de skulle leve af, ved at foreslaae for dem, at lægge ethvert Aar Noget til Side af det, som de ikke har, er jo en Spot eller en Dumhed. Hvad har man da at gjøre? — See her. Vores Lov om den ligelige Udstykning af Landeiendommene ødelægger Agerdyrkningen, man maa derfor søge et Middel imod denne Ulempe, ved en Forening, (association) som idet den bringer alle ledige Arme i Anvendelse, frembringer den største Eiendom og den størstmulige Opdyrkning uden nogensomhelst Skade for vore politiske Principper.
