Nu er Arbeidets Udbytte overladt til Tilfælde og Mod.
Det er Herren som handler vilkaarligt eller Arbeideren som gjør
Modstand. Efter vores System ere Aflønningerne bestemte,
saaledes som alle menneskelige Ting bør være ordnede, ikke ved
Magtsprog, men efter en billig og retfærdig Hensyn til
Fornødenhederne for de arbeidende og Nødvendigheden for de, som tilveiebringe Arbeide.
Alt strømmer nu til Paris, dette Centrum opsluger hele Landets Virksomhed; men vort System bringer ogsaa Liv ved Udkanterne, uden Skade for Centret, idet det fremhæver 86 nye Individer som under en offentlig Direktion arbeider vedvarende fremad til Selskabets Formaal. Hvad Offer fordrer det at virkeliggjøre et lignende Forslag? En Forskudssum, lig med Armeens Sold for et Aar, femten Gange saa stor Sum som man har ydet til Amerika, en Udgift, lige med den man har anvendt til Fortifikationerne omkring Paris.
Dette Forskud vil efter Forløbet af 20 Aar indbringe for Frankrig 1 Milliard, for den arbeidende Klasse 800 Millioner og i offentlig Skat 37 Millioner.
Om Regjeringen iværksætter vores Idee, modificeret efter alt hvad erfaringsrige Mænd har fremstillet som oplysende og nyttigt i denne indviklede Sag, da vil den være Pulsaaren for de største nationale Interesser, bygge den store Masses Velvære paa uangribelige Grundvolde og — den vil selv være uangribelig. Armoden vil da ikke mere være oprørsk, Rigdommen ikke undertrykkende, den gjensidige Modstand vil forsvinde og de foreldede Fordringer som man endnu uden Grund tilegner visse Mænd, vil bortflygte, ligesom den matte Briis paa Havets Flade maa vige for den reele Vind, som fylder Seilene og fører Skibet fremad mod Maalet.
Det er en stor og hellig Gjerning, vel værd at opflamme
