Jeg skylder at sige nogle Ord for at retfærdiggjøre Titelen til denne Bog. Man vil maaske finde, som en meget fortjenstfuld Forfatter allerede har yttret for mig, at Ordene „Fattigdommens Tilintetgjørelse“ ikke saa ganske ligetil hentyder paa et Skrift, hvis eneste Maal er den arbeidende Klasses Velvære.
Det er vistnok sandt at der er en betydelig Forskjel mellem den Elendighed som er en Følge af Arbeidets tvungne Ophør, og Fattigdommen, som ofte er et Resultat af Lasten. Imidlertid maa man indrømme, at den ene er en umiddelbar Følge af den anden, thi ved at udbrede mellem de arbeidende Klasser, som ere de talrigeste, letter Adkomst til Erhverv, Oplysning og Moral, bidrager man let til at udelukke Armoden, om ei i det Hele saa dog for en stor Deel.
Ved saaledes at foreslaae et Middel skikket til at deelagtiggjøre Masserne i alle Civilisationens Velgjerninger, tilstopper man omsider Kilderne for Uvidenhed, Lasten og Elendigheden.
Jeg troer derfor, uden at vove formeget, at kunne bibeholde for mit Arbeide Titelen „Fattigdommens Tilintetgjørelse.“
Jeg overleverer mine Betragtninger til Almeenhedens Omdømme i det Haab, at de ved at blive anvendte vil kunne være nyttige til Lindring for Menneskeheden. Det er naturligt i Ulykken at tænke paa dem, som lide.
Mai 1844
