Side:Fattigdommens Tilintetgjørelse.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


For at gjøre denne Slutning mere sandsynlig og for at vise den hele Vigtighed for Indenrigs Handelen, antage vi at disse Agerdyrknings-Kolonier ikke vare indbefattede i Territoriet, men adskilte fra samme ved en Arm af Havet og en Toldlinie, men at de vare forpligtede til alene at staae i Handelsforhold med Frankrig. Det vil da være klart, at dersom deres Agerdyrknings Frembringelser gave dem et Overskud, stort 800 Millioner, da vil denne Sum vel blive ombyttet i Fastlandets Manufaktur- eller Landprodukter, men af forskjellig Natur.

Vi troe derfor, at en Forhøielse i den indre Konsumtion, begunstiget ved en forøget Rigdom og større Velvære, vil bidrage mere end alt Andet, til at bortrydde de Anstødsstene som ramme forskjellige Næringsgrene, og fornemmelig ophjælpe Viinavlingen og dens Dyrkere ved at forskaffe dem billigere Brød og Kjød.

Det er at vente, paa Grund af Jordbundens Beskaffenhed at disse Kolonier alene vil frembringe Kornvarer og ophjælpe Fædriften, uten ikke avle Viin.

Imidlertid vil man, ved den udvidede Dyrkning, formere Massen af Kornvarer og Kjød, og derigjennem formindske Prisen paa disse første Nødvendighedsartikler, forhøie Konsumtionen, da den fattige Klasse vil kunne spise mere, og paa den anden Side vil dette forøgede Velrære bidrage til at Flere kan drikke Viin, og selvfølgelig til en mere almindelig Afbenyttelse. Det er let at udtrykke ved officielle Talstørrelser den Lamhed som hviler over Viinproduktionen:

Thi Frankrig frembringer 36,783,223 Hectol. Viin, uden at regne Brændeviin.
Det forbruger 23,573,248.
Udfører 1,351,677.
Tilsammen 24,929,925.