Enhver Arbeider skal have Sold i Lighed med en Soldat
og hver Familie Sold for 3de Arbeidere. Klæderne bør være
ligesaa billige for Arbeideren som for Soldaten, og saaledes
calculerede efter den samme Taxt. Enhver Mand vil da koste om
Aaret alt iberegnet 318 Frank,[1] Formændene (Prud’hommes)
modtage Sold i Lighed med Underofficerer, Direktørerne som
Officererne, Gouverneuren som Oberst. Indtil den Tid at
Kolonien afgiver Overskud ere alle Arbeidere indlogerede i Baraquer,
konstruerede som de, der anvendes i vore militaire Leire. Disse
Baraquer, rummelige og luftige,[2] rummer i Almindelighed 12 Mand.
Vi vil antage at de give Rum for en Sektion af 10 Mand med
deres Formand, naar de ikke ere gifte. I modsat Tilfælde maa
der være en Familie for hver Baraque, og disse Baraquer blive
da anlagte i en mindre Maalestok.
I forskjellige Departementer er der lignende Baraquer for Sukkerfabrikkerne.
Efter de Beregninger, som ere fremstillede i Slutningen af denne Piece, vil man finde at med et Forskud af 311 Millioner,
- ↑
Omkostninger for en Infanteri-Soldat aarlig: Sold a 30 Centimer for Dag 109 50. Personlige Tilskud 86 15. En Ration 64 68. Munderingssorter 34 40. Hospitals-Udgifter 24 13. Frank 318 86. - ↑
Baraquernes Størrelse: Dybde 3 m. 90. Længde 4 〃 60. Høiden af Sidepillerne 1 〃 0. Høiden under Røsket 3 〃 30. Væggenes Tykkelse 0 〃 10. For at leire en Division Infanteri paa 10,904 Mand, maa man have 1,160 saadanne Baraquer. Man kan antage Omkostningerne til deres Anlæg for 150,000 Frank og Vedligeholdelses-Omkostningerne i Løbet af 8 Aar, som de kunde vedvare, til 12,000 Frank.