mangle Sysselsættelse, for senere igjen efterhaanden at afgive dem til den almindelige Bevægelse.
Vi forlange med et Ord, sande Afløbskilder for Folkemængden, nyttige Beholdningsrum for Arbeidet som vedligeholde altid i samme Høider, dette andet Jevnmaal for den guddommelige Retfærdighed, som vil at den Fattiges Sved modtager ogsaa her i Livet sin retfærdige Erstatning.
Formændene, det er: Arbeidernes Repræsentation, maae være Regulateurerne for denne uafbrudte Vexling. Formændene for den private Industri drager Omsorg for deres Underordnede og deeltage med Mairene i Kommunerne i Udøvelse af den Rettighed at kunne sende til Agerdyrknings-Kolonierne alle de Arbeidere, som de ikke kan anvende. — Koloniernes Formænd, paa den anden Side, vil efter enhvers Duelighed, søge at placere i den private Industri saamange, som der kan være Anledning til. Man vil maaske finde nogle praktiske Uleiligheder i denne Vexling, men hvor finder man den Indretning, som ikke afstedkommer lignende ved Anlæggets Begyndelse.
Denne vi har for Øie skal kunne medføre den umaadelige Fordeel at mangfoldiggjøre Folkets Kundskaber, skjænke det et ssundt Arbeide og lære det at erkjende Agerdyrkningens Værd, — den vil almindeliggjøre den Sædvane som Rødbedsukker-Industrien og selv Silke-Industrien allerede har indført, at lade Markarbeidere vexelvis ombytte med Arbeidere fra Fabrikerne. Formændene maae være i et Antal af 1 paa 10, ligesom ved den private Industri.
Formændene skal have over sig Direkteurer, som ere forpligtede, at give Undervisning i Agerdyrkningskonsten.
Disse Direkteurer udvælges af Arbeiderne i Forming med Formændene. For at de kunne være valgbare, udfordres af dem
