Efter at man i 2den Halvdel af forrige Aarhundrede paany
var bleven opmærksom paa Taternes Tilværelse, feilede det ikke
paa saadanne Forsøg, skjønt Iveren i denne Retning nok ikke
var saa stor som de Lærdes Iver for at komme efter deres Herkomst
og Historie. Uagtet man i flere Lande, som allerede
anført, forefandt dem i meget stort Antal, skjønnedes det dog
strax, at der ikke kunde være Tale om at samle dem sammen
og lade dem udvikle sig som et eget Folk, man lagde an paa
at faa dem til at smelte sammen med det øvrige Landsfolk.
Endnu lidt tidligere end Karl 3die i Spanien (se S. 45)
gjorde Begyndelsen med at afskaffe de ældre Udryddelseslove
om dem, havde Maria Theresia og Joseph 2den i Ungarn
og Siebenbürgen ved flere Forordninger søgt at virke
herfor. Børnene skulde tages fra Forældrene og opdrages paa
offentlig Bekostning; de Voxne skulde ikke længer streife omkring,
men tage Tjeneste, blive Jorddyrkere, aflægge deres eiendommelige
Klædedragt og Sprog o. s. v. Men hvad blev
Følgen? paa nogle ganske faa Steder forsøgte Øvrigheden
paa at gjennemføre disse Bestemmelser og toge Børnene med
Magt fra Forældrene; men Mødrene hylede, som om Ungerne
førtes til Slagterbænken, og Børnene maatte med Reb om Livet
føres til og fra Skolen. Om en Mand fortaltes der, at
han i Fortvivlelse over disse Forandringer gik til Markedet
med sin Hest, solgte den for en Spotpris, leverede sin romni
Pengene og stak saa – som en „sidste Tater,“ der ikke vilde
overleve sit Folks Frihed – sit Hoved i Ilden. Men han skulde
ikke have vist dette Fortvivlelsens Mod; thi snart opgaves
disse frugtesløse Bestræbelser før at tæmme Taterne, og de fik
leve som før.
Hvorvidt de humanere Lovbestemmelser om Taterne i Spanien have frugtet, skal siden blive erindret. Her maa jeg dvæle lidt længere ved et høist interessant Missionforsøg for disse ulykkelige og forvildede Orientalere. I Nærheden af Nordhausen i preusisk Sachsen havde Fredrik 2den anlagt en Fattigkoloni, Friedrichslohra; men, sandsynligvis mod Vedkommendes Ønske, havde lidt efter lidt adskilligt Taterpak,