Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
39

les Øine tjene til at danne en Modvægt mod den almindelige og skaanselløse Uvillie. Men alt dette tilsammen er dog kun Smaating imod de ældre Taterkvinders Driftighed.I forunderlig kort Tid havde Horderne gjennemstreifet Europa i alle Retninger og mærket sig hvert Smuthul i dets Skov- og Bjergegne; til samme Tid havde disse Kvinder med en heldig Opfatningsevne, ret med Gløghed, gjort sig fortrolige med de forskjellige Folkeslags hele Tænke- og Levemaade, udspeidet alle dunkle Steder i deres Forestillingskreds, lagt Mærke til deres svage Sider, deres overtroiske Meninger og Fordomme, og nu havde de en vid Mark for Udøvelsen af den sibyllinske Kunst, hvori en forunderlig Forening af ydre og indre Egenskaber, et frapperende Physiognomi, en løbende Tunge, en sjelden Skarpsindighed og Snarraadighed og Djærvhed, altid maatte gjøre dem til Mestere. Ingen Kvinde forstaar at lokke og smigre, at bede og overtale, at imponere og bedrage som en saadan Sandsigerske; ingen formaar at lægge slig forfærdende Magt i sine Trudsler og Forbandelser som en ægte Taterhex. Modtages hun med Medynk og Tiltro, gjør hun sine Sager ypperligt; møder hun Afsky og Forfærdelse, nyder hun ikke slettere Held.

Ja, den hele Slægt roste sig af høie prophetiske Gaver og magiske Kræfter, og medens man nok kan forstaa, hvorledes de øvede Skjelmer med sit listige Snak kunde narre den enfoldige Almue af med baade Mad og Drikke, ja en enkelt Gang fralokke en Dommer til mod Lov og Ret at frikjende en af deres fangne Kammerater, saa synes det dog at maatte være gaaet til med virkeligt Hexeri, naar de i det Hele kunde bjerge sig imod de med saa megen Hensynsløshed paabudte og med saa megen Haardhed iværksatte Udryddelsesjagter. Man skal ogsaa se, at Taterne, da Forfølgelserne bleve for slemme, gjorde Trolddomskunstens Mesterstykke; de gjorde sig usynlige; sværmende omkring som før, paa Land og i By, med alskens Bedrageri og Skjelmsstykker, gik de som under en Dølgehat, vel kjendte af hinanden indbyrdes, men ukjendelige for dem, som skulde gribe og straffe dem. Dette skal vises under