Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
36

eller Overtroen gav dem Skyld for en Ildebrand eller anden Ulykke; selv Præster istemmede fra Prædikestolen den almindelige Fordømmelsesdom over den ugudelige Slægt, og der er ganske forfærdelige Beretninger om, hvorledes nidkjære Embedsmænd, naar de nu og da fik en Taterbande i sine Hænder, satte Torturredskaber og Galger og Hjul i Bevægelse hvis ikke en usædvanlig Mildhed lod Staklerne stryge afsted igjen med opsplittede Næser og afskaarne Øren. Og dette Barbari fortsattes igjennem Aarhundreder. Det var i Aaret 1500, at Keiser Maximilian 1ste i Tydskland havde givet den første Fordømmelseslov mod Taterne og i Aaret 1722 lod Keiser Karl 6te paa Tavler langs Landeveiene i hver østerrigsk Bygd opslaa den Plakat, at ikke alene hver Mand kunde slaa Taterne ihjel, men at hver den, som husede en saadan ulykkelig eller paa nogensomhelst Maade hjalp ham til at friste sit elendige Liv, ogsaa skulde straffes paa Livet, og endnu i Aaret 1748 indskjærper Fredrik 2den i Preussen et af de „tidligere udstedte Ediktet om de Fredløse.

Sandelig, her er et af de mørkeste Skyggepartier i den civiliserede Verdens Historie. Den gamle Verden havde sine Trælle, som efter den nedarvede Tænkemaade vel agtedes bestemte til at arbeide og lide efter de lunefulde Herrers Behag; Middelalderen troede endog at vise Gud en Dyrkelse ved at forfølge de saakaldte Kjættere med Tortur og Baal; nu havde Slaveriets og Kjætteriets Tid saa omtrent Ende, og det ser fast ud, som om Grusomhedssindet, som om Pinelysten nu udvalgte sig Taterne til sit Offer, denne fremmede Slægt, som Europæernes Lettroenhed havde lokket herind i altfor stor Mængde, og som de trods deres større Sædeligheds- og Ordens- Sands siden ikke havde gjort noget eneste Forsøg paa at bibringe nogen Kultur. Og hvad er tilsidst afskyeligst, de virkelig ryggesløse Ugjerninger, som Taterne altsom tiest begik, eller disse hensynsløse Pinsler og Henrettelser, den Mangel paa Agtelse for Menneskeværd, hvorfra hine Love udgik, og som de igjen maatte fremkalde? Henimod Midten af forrige Aarhundrede foranstaltedes ved et lidet Hof i Rhinlandene en præg-