Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
30

Land, hvor Moses havde stridt med Pharaos Troldmænd, hvorfra Korsfarerne nylig havde bragt hjem med sig til Europa de eventyrligste Fortællinger om alskens Undere, det Land, som næst Palæstina udøvede den største Tiltrækningskraft paa de Christnes Phantasi – fra Ægypten. Deres Fædre, saa fortælle de – Ingen ved endnu, hvorfra de have faaet Ideen til denne listige Fabel – deres Fædre havde begaaet den store Brøde at nægte Jesusbarnet en Drik af Nilens Vand; til Straf derfor undertrykkedes deres Folk nu af Saracenerne og Tyrkerne, Keiserens Arvefiender, og deres Biskopper havde efter Guds Bud paalagt en Del af Folket, den nærværende Skare, ved en syvaarig Pilegrimsfart i fjerne Lande at gjøre Bod for Fædrenes svare Synd. – Historien blev troet; Taterne fik, hvad de ønskede; Keiseren gav Skjelmerne sit Leidebrev; de begyndte paa det eventyrlige Tog igjennem Europas Lande, og Hamburg var, som fortalt, det første Sted, hvor de forsøgte sin Lykke.

I det følgende Aar, 1418, er der i Schweits og tilgrændsende Lande saa mange af dem, at Krønikeskriverne ikke noksom kunne forundre sig. Man skulde næsten tro, at de havde havt Speidere ude for at finde sig et Land, hvor Folkets Troskyldighed og Overtro ret var dem gunstig. De modtoges, paa mange Steder idetmindste, som hellige Pilegrime hvis store Forsagelse og Selvfornedrelse den christelige Barmhjertighed ikke for meget kunde belønne; det var rigtignok usædvanligt, at deres til fromme Øvelser hengivne Kvinder ogsaa tilbøde sig at spaa; men har nogensinde Spaakvinder kunnet gjøre Regning paa Tiltro, saa var det vel disse Ægypterinder, disse Børn af Pharaos Vismænd, som nu henvendte sig til en mellem Overtro og Vantro vaklende Slægt. – Og dog kunde det ikke feile, at der maatte staa et Slags Skræk af Pilegrime som disse. I Aaret 1419 kom en Bande til en By i Provence; „deres sælsomme Besøg,“ siger Annalisten, „kunde ikke andet end indjage Forfærdelse; man vilde ikke modtage dem i Byen og de kamperede de to Dage, de opholdt sig her, ligesom Krigsfolk, paa en Mark udenfor, hvor man sendte dem Levnetsmid-