Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/40

Denne siden er ikke korrekturlest

26

i Verdens mest civilicerede Stæder, i en arvelig Last og Elendighed friste en næsten ufattelig Tilværelse. Dersom Nogen paa samme Maade vilde forsøge at skrive Verdens „Mysterier,“ saa maatte han indrømme Taterfolket et vigtigt Kapitel, denne mellem Asiens og Afrikas og Europas Folkeslag adspredte Slægt, som i civiliserede og barbariske Lande lever saa godt som uforandret i sin urgamle Naturtilstand, hvis ydre og indre Liv i mange Stykker er og maaske altid skal blive en Gaade. Her skal det ikke være Meningen at skrive nogen Roman; her skal kun til Forstaaelse af det norske Fantevæsen, hvori Taterne spille en Rolle, leveres en Oversigt af, hvad man ved og med Rimelighed kan formode om Taternes Historie; men Fortællingen kommer kanske alligevel til at ligne et Eventyr; thi Taterfolkets Liv og Skjebner ere i Virkeligheden en mere forunderlig og i visse Maader mere gribende Historie, end nogen Eventyrdigter har fundet paa^[1].

En spansk Avis for 1841 fortæller Følgende: “En Horde Gitanos af begge Kjøn har i Løbet af 3 Uger hjemsøgt de fleste Landsbyer i en Egn i la Mancha. Disse Mennesker dreve en livlig Handel med Muleesler og Heste, som de i Mængde

↑ For ikke at overfylde Fremstillingen med Citater fast ved hvert Punktum skal jeg her anføre de vigtigste Verker, jeg har kunnet benytte, nemlig, foruden de allerede anførte af Borow og Pott, fremdeles: Grellman, „Historischer Versuch über d. Zigeuner,“ 2det Opl., Gøttingen 1787 (formedelst sin rige Kildesamling endnu et Hovedverk), – Biester, „Berlinische Monatsschrift.“ 21de B., 1793, Febr. og April (en Afhandling om Zigeunerne i Østpreussen og Lithauen), – Hasse, „Zigeuner im Herodot,“ Kønigsberg 1803, – Adelung og Vater, „Mithridates,“ 1806–1817, 1, 237–252; 4, 80–91, – Tetzner, „Geschichte der Zig.,“ Weimar 1835, – Graffunder, Ueber d. Sprache der Zig.,“ Erfurt, 1835, – v. Heister, „Etnogr. u. geschichtl. Notizen üb. d. Zig.,“ Kønigsberg 1842 (Udtog af Grellman med Berigtigelser efter de nyere Opdagelser), – P. Bataillard, „De l’apparition des Bohemiens en Europe,“ Paris 1844 (en grundig historisk-kritisk Afhandling, Forløber for et af Forf., Professor i Historie i Paris bebudet, men endnu ikke fuldført udførligt Verk om Taterfolket i det Hele).

[1] For ikke at overfylde Fremstillingen med Citater fast ved hvert Punktum skal jeg her anføre de vigtigste Verker, jeg har kunnet benytte, nemlig, foruden de allerede anførte af Borow og Pott, fremdeles: Grellman, „Historischer Versuch über d. Zigeuner,“ 2det Opl., Gøttingen 1787 (formedelst sin rige Kildesamling endnu et Hovedverk), – Biester, „Berlinische Monatsschrift.“ 21de B., 1793, Febr. og April (en Afhandling om Zigeunerne i Østpreussen og Lithauen), – Hasse, „Zigeuner im Herodot,“ Kønigsberg 1803, – Adelung og Vater, „Mithridates,“ 1806–1817, 1, 237–252; 4, 80–91, – Tetzner, „Geschichte der Zig.,“ Weimar 1835, – Graffunder, Ueber d. Sprache der Zig.,“ Erfurt, 1835, – v. Heister, „Etnogr. u. geschichtl. Notizen üb. d. Zig.,“ Kønigsberg 1842 (Udtog af Grellman med Berigtigelser efter de nyere Opdagelser), – P. Bataillard, „De l’apparition des Bohemiens en Europe,“ Paris 1844 (en grundig historisk-kritisk Afhandling, Forløber for et af Forf., Professor i Historie i Paris bebudet, men endnu ikke fuldført udførligt Verk om Taterfolket i det Hele).

[1]