tiviske Afledsformer, navnlig -us, dansk Rotv. -es (kampus, duftus, diskus, dansk R. kambes, dustes, diskes), -um, -rum (holtum, onum, patrum, lektrum, dansk R. padrum, erdrum, Jord, landrum, Land, o. s. v.), -ing, -ling, (pofling, pommerllng, grönning, grumsing, vandring, dansk R. grofning, Gryde, krytling, Urtegaard, o. s. v., tydsk R. rädling, Vogn. schmierling, Sæbe, o. s. v.), -ik, (jennik, fändrik, hemmik, dansk R. rullik, Vogn, svömmik, Fisk, tyrik, Øie, o. s. v., tydsk R. terich, Land, perlich, Perle, lummik, Daler, o. s. v.), -ert, (langert, knaspert, dansk R. slangert, Aal, trappert, Hest, mjavert, Kat o. s. v., tydsk R. runckhart og tunkert, Ild, flosshart og flossert, Vand, o. s. v.). Dansk R. rullik og tydsk R. rollert, Vogn, er Exempel paa, at Endelserne -ik og -ert (hart) kunne ombyttes, og saaledes kan norsk og dansk R. jennik, Djævel, mulig være dannet af samme Rod som tydsk R. ganhart (gannert, gænnert, gænnik, jænnik).
15. Skøiersproget er blevet uddannet mellem Landstrygerbander i det vestlige Europa, og man finder derfor endnu i det norske Skøiersprog Ord af de fleste vest-europæiske Sprog, af Latin (lektrum, kannis, se Ordfortegn.), af Italiensk (kalsing), af Fransk (pommerling), af Tydsk (holtum), af Dansk (gladrum), af Norsk (grönning, rixus), af Lappisk (jölga), af Kvænsk (jumlia, nen). Mange Ord ere ogsaa tagne af Tatersproget (tjuring, Taterspr. tjuri; gasse, tydsk R. gasche, tydsk Taterspr. gatsche, norsk T. gavo, lithau. T. gajo; sjar, Græs, Taterspr. tjar). Ved Siden af disse og flere Ord, hvis Herkomst kan kjendes, findes ogsaa mange af dunkel eller ubekjendt Oprindelse (kvant, rota, bökt o. s. v.).
16. Det er underligt at se, hvorledes Ord af saa mange og saa forskjellige Tungemaal ere blandede sammen i det hemmelige Sprog, som tales paa vore Landeveie og i vore Strafanstalter, og det kunde være interessant at forfølge hvert enkelt Ords Historie lige op til dets oprindelige Form og egentlige Hjem. Men efter de her fremsatte Antydninger og Exempler maa jeg, navnl. med Hensyn til Tatersproget, i Ordfortegnelsen for det meste indskrænke mig til at henvise til det anførte Skrift af Pott; det vilde nemlig fore til en paa dette Sted altfor stor Vidtløftighed, om jeg vilde forsøge paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade at meddele Resultaterne af hans med sjelden Lærdom og Grundighed udførte Kritik, og de Faa, som maatte ville fortsætte disse Undersøgelser, skulde alligevel nødvendig ty til det Pott’ske Hovedværk.
