Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/367

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
353

han skulde kunne finde noget egentlig Nyt.“ Men man tænke sig engang en Mand reise om med det angivne Formaal, man tænke sig ham dvæle noget længrre Tid nu i denne, nu i hin Bygd eller By, man tænke sig ham færdes imellem Folk af alle Klasser, ikke blot mellem Embedsmænd og andre Dannede, som vilde meddele ham fine Erfaringer og Bemærkninger, men helst og mest mellem Almuesfolk af ringere Stand, ja mellem den fattigste og raaeste Klasse selv, mellem Betlere og Forbrydere, hvis Fortrolighed han maatte søge at vinde, man tænke sig ham ikke blot besøge de Huse, som Gjæstfriheden maatte ville aabne for ham, men heller skaffe sig Adgang til og for nogle Dage slaa sig ned i de Hytter, hvor ofte den undselige Armod eller vel endog den mistænksomme Last søger at skjule sig, man tænke sig ham saaledes ikke blot forhøre sig om de til de lavere og laveste Klasser henhørende Familier, men endnu mere leve sammen med dem og med egne Øine og Øren iagttage dem i deres huslige og borgerlige Liv, i deres Lykke og Nød, i deres Glæder og Sorger, i deres Yttringer af Fromhed eller af Usædelighed! Mon ikke den, som saaledes fik leve sig ind i den lavere Almues Liv, lidt efter lidt skulde faa sit Øie skjærpet for alle de Ting, som skulde være Gjenstand for hans Opmærksomhed og finde Leilighed til at bemærke Meget og Mangt, som ellers kun altfor let undgaar dens Opmærksomhed og Interesse, der som Tilfældet er f. Ex. med de omkring i Landet ansatte Embedsmænd, har sin Tid optagen af daglig forefaldne ordinære Forretninger og derhos er bunden til et fast Opholdsted, hvorfra han kun overser en mindre Kreds, hvor ingen stor Modsætning mellem Forskjellighederne og Eiendommelighederne gjør det Charakteristiske iøinefaldende? – Se dog, hvorledes enkelte Mænd, som have Sands for det Poetiske i Folkelivet eller for det Eiendommelige i Almuens Sprog, i de seneste Aar netop ved Reiser omkring i Bygderne have opdaget en Rigdom af Folkepoesi, en af vort Fjeldfolk fra de gode gamle Tider opbevaret Sprogskat, som man tidligere neppe drømte om! Ved Siden af dette Exempel, der viser os skjønne Resultater af en mere speciel Betragtning af Folkelivet end den, man