Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/362

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
348

Armod at hjælpe og Nød at pleie; men i vore Dage maa man mere og mere blive var, at denne skrigende Armod for mange Menneskers Vedkommende er Uvorrenhedens og Dovenskabens og Lastens Affødning. Nu se vi aarlig statistiske Meddelelser om Forbrydersolket hos os, dets Aftagen eller Tiltagen o. s. v. Disse Meddelelser ere ikke blot af Værd for Lovgivere og Statsmænd, som fortrinsvis have at tænke paa Midler til at modarbeide denne Statens Sygdom de ere en kraftig Paamindelse for hver Mand i Landet om at bidrage Sit – og Noget kan Enhver her udrette – til at gjøre Dyd og gode Sæder gjældende i Samfundet Men om Fattigfolket se vi ingen saadanne Meddelelser eller høist sparsomme og ufuldstændige.

I Aaret 1835 blev ved Folketællingen Antallet af de Fattige, som nøde offentlig Understøttelse opgivet til 30,697. I Aaret 1845 befandtes der at være 46,116 Personer, som helt eller delvis understøttedes af Fattigvæsenet. I 10 Aar var Antallet altsaa voxet mere end 50 pCt. Hvad der nu har bevirket denne overmaade store Tilvæxt, om det er tiltagende Rigdom hos Nogle eller større Fattigdom hos Mange, om det er virksommere, mere rundhaandet Medlidenhed hos dem, som yde, eller større Ihærdighed i at kræve hos dem, som nyde Fattigunderstøttelse, det kan Ingen sige for vist; thi hine Tal ere saa godt som de eneste almindelige Oplysninger, som haves om Fattigvæsenets Status i den nævnte Periode, saa man ikke engang kan hente nogen Trøst i den Forestilling, at Tallene kanske ikke ere ganske paalidelige[1]. Men det er vist, at Samfundets Vel for en meget væsentlig Del beror paa, hvorledes Fattigfolkets Forholde behandles. Ved hensigtsmæssige Forholdsregler kunne store Onder lidt efter lidt ventes afhjulpne; ved uklog Fremgangsmaade er det at befrygte, at den Møie,

  1. Det Ængstende i den Tilvæxt af Fattigfolket, som hine Tal udvise, bliver heller forhøiet, naar man af Folketællingslisterne ser, at ogsaa de Samfundsklasser, som i det Hele taget leve i smaa Kaar og vel afgive de fleste Trængende, de talrige Klasser af jordløse Husmænd, Værksarbeidere og Daglønnere o. s. v., til samme Tid have tiltaget betydeligt, i et større Forhold end den øvrige Befolkning.