Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/355

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
341


Det forstaar sig af sig selv, at Børn, som maatte følge med de til Arbeidshusenes Forsørgelse henviste Hjemløse, aldrig tilligemed de Voxne maatte indsættes i Arbeidshuset selv, men forsørges udenfor. Og her kunde man maaske mene, at ligesom jeg har anbefalet mere omfattende og kraftige Tvangsindretninger for voxne Løsgjængere, saa vilde jeg ligeledes stemme for Opførelsen af Redningsanstalter for Børnene. Men bortseet fra, at jeg nok i Regelen snarere ønsker moralsk fordærvede Børn anbragte hos brave Pleieforældre, hos hvem de vilde blive indlemmede i Familielivet først og derefter paa den allernaturligste Maade indførte i det større lovordnede Samfund, saa skal jeg her kun yttre den Formening, at Redningsanstalter for Botn af Fanteæt paa den ene Side neppe vilde frugte synderligt, naar Forældre og voxne Kjendinger endnu gik ude og kunde lokke dem til sig, og da de paa den anden Side ikke vilde være saa meget nødvendige, naar først de ældre Fanter ved alvorlig Tvang og virksom Hjælp vare bragte til Skik og Orden.

Den stærkeste Indvending mod det hele Arrangement at gjøre offentlige Tvangsanstalter til Instituter til hjemløse Personers midlertidige Forsørgelse vil maaske være den, at, saasom de fleste af disse Hjemløse vel vilde høre til Hesteskjæreres, Vævskebinderes og andre Fantefolks forvildede Kaste, vil det falde saa overmaade vanskeligt for vedkommende Bestyrelser at hjælpe dem ind i en selvstændig Stilling. Men vil det falde mindre vanskeligt for de almindelige Fattigkommissioner, som nu og da blive hængende ved saadanne Folk? Og her er der Anledning til at antyde et Forsøg til slige Fanters Fremhjælp, som ene Tilstedeværelsen af offentlige Tvangsanstalter kunde gjøre tilraadeligt. Jeg mener, at naar en Vævskebinder eller lignende Langfant først havde prøvet Tvangens Alvor og derhos kanske vist sig saa nogenlunde skikkelig (og hos mange af disse Mennesker er den forunderlige Reiselyst den egentlige Hovedfeil), saa kunde der nok være Grund til at anbefale ham til Amtmanden, som da efter Forordningen af 9de August 1754, § 19, kunde give ham Tilladelse til, rigtignok uden at