Den anden Afdeling (§§ 6–9) vil, at de Overtrædere af hine Pasregler, som ikke kunne opgive nogen Hjemstavn, første Gang uden Straf skulle sendes til de Præstegjelde eller Fattigdistrikter, som af Stiftsdirektionen hver Gang blive at anvise dem som deres fremtidige Hjemstavn; for at denne Fordeling af de hjemløse Personer kan blive saa jevn som mulig for Rigets Præstegjelde og Stifter, sendes kun en Person ad Gangen til et Præstegjeld, altsaa Mand og Kone og Børn til ligesaa mange forskjellige, kun at Børn under et Aar følge Moderen, og ved Sammenligning ved hvert Aars Udløb af de stedfundne Fordelinger foretages efter Omstændighederne Flytninger fra et Stift til et andet; de Personer, som saaledes have faaet Hjemstavn anviist, forsørges her af Fattigbestyrelsen, der dog kan disponere over deres Arbeidskraft, og det betydes dem, at dersom de undvige og atter findes paa Reiser, skulle de straffes med forskjellige Straffe og sendes tilbage igjen til det den anviste Hjemsted.
Lovudkastet handler, som man ser, ikke blot om saakaldte Fantefolk, men om alle dem, som ville reise om paa Profession eller Handel. Det synes imidlertid at være mest af formelle Grunde, at Proponenten har udstrakt Et Forslag saa vidt, saasom han efter Præmisserne at dømme egentlig kun har havt de saakaldte Fanter før Øie. Ialtfald er dets for nærværende Undersøgelse ligegyldigt, hvorledes Reisepasse indrettes for Handelsreisende og andre skikkelige. Næringsdrivende; her tænkes kun paa de ustadigt omflakkende saakaldte Fanter.
Nu spørges: hvorledes vilde Fantelivet rimeligvis gestalte sig under en saadan Lov? De skulde ikke have Lov til at reise om paa sine Professioner som Hesteskjærere o. s. v., heller ikke til derved at have med sig Kvinder og Børn. Nu velan! men saa forlanger Fanten Pas ikke før at reise paa sin Profession, men for at hente en Arv eller besøge en Slægtning eller i det endnu rimeligere Erinde at søge Tjeneste, Arbeide; for endelig at kunne føre sin Familie med sig vil han, siger han, flytte. Med saadanne Foregivender vil han ligesaa vel efter som for denne Lov kunne saa Reisepas, og
