Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
277

paa dem. „Lad dem gaa! det er jo bare Fanter; det er ikke værd at umage Øvrigheden og Almuen for deres Skyld. Og desuden have de jo allerede Straf nok. Se deres Nøgenhed og Usselhed! læg Mærke til deres sky Blik! hør, hvilken Foragt der fra alle Kanter lægger sig over dem! det er større Straf end nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød. „Ja tilvisse, det er større Straf; det er den Fredløses endeløse Straf, der fører til Forhærdelse og Fortabelse, istedetfor at Lovens Tugtelse vil Forbedring og Redning.

Ja, istedetfor igjennem Straffen at lede disse Mennesker til et bedre Liv med Frygt for Guds og Menneskers Vrede byder man dem endogsaa Haanden til at fremture i sine onde Vaner, sin lovstridige Færd. At rangle om uden ordentlig Næringsvei er en lovstridig og strafbar Handling. Men istedetfor at føre et saadant Løsgjængerfølge til Lensmanden, ser man stundom en Husbonde tilbyde det sin Hest og Kjærre og sig selv som Skydsgut, eller ogsaa en Baad, hvori Bonden og hans Sønner sætte sig som Roersfolk for at føre Gjæsterne bort fra Gaarden og hen til den næste. Paa et Skydsskifte i det Throndhjemske stod engang en Del tilsagte Heste færdige og ventede paa Biskoppen og hans Følge; Biskoppen kom og reiste videre, og et Par Heste bleve tilovers; da kom et Fantefølge slængende ind paa Gaarden, og strax fik de med de ledige Heste fri Befordring et godt Stykke fremefter. Saadanne Scener maa ofte være indtrufne; thi, som min Hjemmelsmand for Tildragelsen, en Lensmand i Egnen, tilføiede, det er et gammelt Ordsprog, at „Bisper og Fanter, de komme altid fram.“

At betle har længe i de norske Love været erklæret for en strafbar Handling. Alligevel betle de allerfleste Fanter og Landstrygere hver Dag og til hvert Maaltid paa Dagen, og i de allerfleste Bygder i vort Land er det i hvert Hus, hvis Armod ikke giver det en øiensynlig Ret til at danne en Undtagelse, en fast Regel at give Almisse til hver Betler, som indfinder sig paa Kjøkkenet, hvis han ikke just hører Nabolaget til og kanske for ofte plager med sine Besøg. Almissens Stør-