Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/281

267

hed. – Ved Siden af Vestgøtherne gaa mindre Flokke af Smaalændinger, som i Eskilstuna og andre Fabrikbyer hente de Jernvarer, de med stort Besvær føre med sig omkring paa Gaarde og Markedspladse. Trods denne Fordeling af Handel med vævede og smedede Sager har der dog længe hersket Avind og Fiendskab mellem Vestgøtherne og disse grun-nasar, fem de foragteligt benævnes af hine. Sagtens søger det ene Parti at nedsætte det andet i Almuens Øine for selv at vinde saa meget mere. – Et høist interessant Folkefærd ere de omreisende baade Mænd og Kvinder fra Dalarne. De gaa ofte under Ravn af Skindfældmagere eller Skinnarfolk (skinnare). Naar man paa en Reise igjennem det norske Østerdalen kiger ind i Bøndernes Huse og ser de af Kalve- og Oxehuder net tilskaarne Sengklæder og Hynder, faar man Begreb om, hvilken stor Rolle Skindfældmagerens Kunst har spillet i Nordboernes Husholdning i ældre Tider, da vel ogsaa mange Klædningsstykker, som Dalkarlenes Nationaldragt endnu viser os Levninger af, vare forfærdigede af Skind. I gamle svenske Love omtales ogsaa disse Skinnare som en egen Klasse af omreisende Haandværkere, og det var vel især Beboerne af Dalarnes fattige Bygder, som maatte vandre ud og ernære sig ved denne Profession. Nu er denne Bedrift mere indskrænket, og de have maattet lægge sig efter adskillig anden Næring. Dalpiger gaae om og falbyde os Urbaand, Halskjæder og andre nette Haarfletninger, og de mange Svenske-Ur, som ere at se i vore Bondestuer, vidne fordelagtigt om Mændenes huslige Flid og vidtløftige Handelsreiser. Disse Dalfolk kjendes saa godt paa den eiendommelige Nationaldragt, og fra Røros af, hvor de gjerne komme ind over Grændsefjeldene, gaa de faa jevnt igjennem Landet alt til Smaalenene og Jæderen. Jeg samtalede engang med et Par Dalpiger, der omtalte som noget ganske Sædvanligt, at de havde bereist ikke alene Sverige og Norge, men ogsaa Finland lige til St. Petersburg, og det lod til, at de, kun af den haarde Nød bevægede til at drage saa langt fra det kjære Hjem, midt under Reiselivets Adspredelser dog havde bevaret Hjemmets Uskyld og simple Sæder.