Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/279

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
265

om, hvorledes Kapitalister der, det vil sige Mænd, der eie et Snes Daler, sætte Folk til at oparbeide Bliktøi, Hægter og lignende Smaating, som de da selv reise paa Handel med. En saadan Vardøl, som skydsede mig en Mil, viste et høist mærkværdigt Kjendskab med Landets og Folkets Forholde alt fra Tromsø til Christiania, fra Skudesnæs til Finskoven. Det er at haabe, at mange af disse Handelskarle, naar de omsider slaa sig til Ro, medtage fra det mangeaarige virksomme Liv ikke blot en anseelig Velstand, men ogsaa en rig Skat af Verdensklogskab, Sindighed, Sparsommelighed, Arbeidsomhed og andre nyttige Egenskaber. Men det er ogsaa vist, at adskillige af dem, liggende under for Reiselivets og Handelslivets Fristelser, ende enten som Forbrydere eller maaske hyppigere som en Mellemting mellem Fanter og virkelige Handelsfolk, idet de sværme om i Bygderne med nogle ubetydelige „Handler,“ hvormed de ikke kjøbslaa saa meget, som de skaffe sig Paaskud og Anledning til at øve sig i Tiggeri og Juks. – At det vidtløftige Handelsliv er farligt for Sæderne, skjønnes allerede deraf, at der mellem Handelskarlene saa let uddanner sig et Slags Frimurerskab, hvormed de søge at fremme sine Interesser. Herpaa afgive et Par Klasser af svenske Handelskarle oplysende Exempler. Medens jeg endnu havde adskilligt Bryderi med at faa rigtigt Rede paa Tateres og Skøieres forskjellige og brogede Fantemaal, fik jeg af Personer, som tilhørte denne obskure Kaste, et Nys om, at der endnu skulde være to andre hemmelige Maal, som skulde bruges hvert i sin Kreds ogsaa her i Landet; men det varede længe, for jeg fandt Nogen, som kunde give mig ordentlig Oplysning om Tingen. Man henviste mig til de svenske Handelskarle; men dem var det ikke let at finde. Saa hørte jeg paa forskjellige Steder i Throndhjems Stift fortælle om en ret charakteristisk Begivenhed, der nylig havde vakt Opsigt. En vestgøthisk Handelskarl havde siddet arresteret under Anklage for Toldsvig, men var flygtet, og i Rennebo havde han stjaalet en Hest for saa meget hurtigere at komme afsted; men den energiske Renneboer, som savnede sin Hest, kastede sig paa en anden, satte efter den