ham derfor;“ da jeg saa ledede Samtalen hen til en alvorligere Slutning, forklarede han mig med en forbausende Tryghed og Ro, at han „hver eneste Morgen og Aften bad sit Fadervor,“ hvormed han mente sig at være god Christen.
At der mellem de vandrende og betlende Haandværkssvende kan være mangen brav, ja ærekjær Mand, som kun den øieblikkelige og uafvendelige Nød tvinger til at bede om Hjælp, det skal naturligvis ikke nægtes. Men naar jeg skal give et Billede af Gesellerne saaledes, som jeg selv har truffet dem paa Vandringen og almindelig hørt dem omtale, saa maa jeg sige, at deres daglige Bedrift er Dagdriveri. Vistnok hører man dem med Ynk og Klynk søge efter Arbeide; men dersom Nogen tager dem paa Ordet og tilbyder dem Arbeide, saa have de gjort sine Sager meget slet; thi det er Gesellernes Studium og store Kunst at søge efter Arbeide paa en saadan Maade, at Alle vel skulle tro paa deres gode Villie, men Ingen betro dem saa meget som at lappe et Par Sko. Hvorledes begge disse Øiemed kunne opnaaes, er ikke saa let at sige; hver Kunst har jo ogsaa sin Hemmelighed, og Øvelsen gjør sagtens Meget. Men naar en saadan Person kommer ind paa en Bondegaard, saa vækker gjerne hans øvede Tale de troskyldige Bondefolks Deltagelse, medens hans forrevne og smudsige Dragt – og det i Almindelighed ligesaa forsætligt – fremkalder en vis Mistillid og Uvillighed; hin Deltagelse er strax rede til at bespise ham og huse ham og afhjælpe hans øieblikkelige Nød; men denne Mistillid lader ham ikke gjerne dvæle saa længe, at han ved et eller andet Arbeide kan gjøre Gjengjeld for Hjælpen. Paa denne Maade gaar det til, at disse forlorne Mennesker lettelig kunne vandre Landet rundt et Par Gange om Aaret og gjerne spise 10 Maaltider om Dagen uden at gjøre Nytte for et eneste. Naar en flittig Arbeider overlægger med sig selv at tilbringe et Aar hos en Mester for i den Tid at lægge sig saa og saa meget til Bedste, saa taler en saadan Gesel i samme Tone om at fordrive et Aar saaledes, at han fra Nytaar til St. Hansdag drager fra Christiania gjennem alle Smaabyerne til Bergen, derfra over Molde
